Nævnet stadfæstede i juni 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2019. "Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er kristen katolik af trosretning fra [en by i] Colombia. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af en guerillagruppe, der efterstræber hendes søn [A]. Ansøgeren har oplyst, at hendes søn [i foråret] 2019 fortalte hende, at han havde en konflikt med en guerillagruppe, som afpressede ham for penge. Ansøgerens søn udrejste [i foråret] 2019 til Danmark med sin familie på grund af konflikten. Ansøgeren har videre oplyst, at han efter [A's] udrejse opholdt sig hos sin datter [B], som havde en bod. En aften opsøgte to mænd boden, hvor ansøgerens datters kæreste, [C], var til stede. De to personer ville vide, hvor ansøgeren, [A], [A's] ægtefælle og ansøgerens datter [B] befandt sig. Efterfølgende anmeldte ansøgeren og [B] episoden til myndighederne. Ansøgeren og hendes datter [B] udrejse herefter [i sommeren] 2019 legalt af Colombia til Danmark, hvor ansøgerens anden datter og hendes familie er bosat. Ansøgerens påberåbte asylmotiv er afledt af hendes søn, [A's] asylmotiv. I ansøgerens søn og svigerdatters afgørelse er følgende anført: "Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund. Uanset Flygtningenævnet har taget hensyn til, at den mandlige ansøger under sin asylsamtale var belastet af sin sygdom, har ansøgerne, såvel enkeltvis som indbyrdes, forklaret divergerende om centrale dele af deres asylmotiv. Under oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet har den mandlige ansøger forklaret, at han fik en uges frist til at betale 10 million pesos, mens han til asylsamtalen har forklaret, at fristen blev fastsat til to uger. Den kvindelige ansøger har under begge samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at ægtefællen blev afkrævet to million pesos, ligesom den kvindelige ansøger har forklaret, at ægtefællen først fortalte hende om kravet, da de kom hjem til deres bopæl, mens den mandlige ansøger har forklaret, at han fortalte sin ægtefælle om episoden, mens de stadig opholdt sig på virksomheden. Den mandlige ansøger har videre forklaret forskelligt om, hvem der var til stede på virksomheden, da mændene opsøgte ham. Til oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at der, foruden ham selv, var to sekretærer og datteren til stede, til asylsamtalen, at der var en sekretær, en lagermand og datteren til stede, mens han under nævnsmødet har forklaret, at to sekretærer, en lagermand og datteren var til stede. Videre har den mandlige ansøger forklaret, at han efter [sommeren] 2018 ikke personligt er blevet opsøgt, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at nogen forsøgte at opsøge hendes ægtefælle, mens han var hospitalsindlagt, ligesom nogen i samme periode havde spurgt efter ham på virksomheden. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at han modtog tre telefonopkald, det sidste i [begyndelsen af] 2019, mens han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han modtog syv telefonopkald. Om det sidste telefonopkald har den mandlige ansøger under nævnsmødet forklaret, at han igen blev afkrævet betaling, mens han i sit asylansøgningsskema har anført, at han blev truet til at flytte fra byen. Videre har den mandlige ansøger under sine samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at han modtog det sidste opkald [i slutningen af] 2018 [eller begyndelsen af] 2019. Endelig har den mandlige ansøger under sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at han tror, men ikke er sikker på, at de mænd, der opsøgte ham, kom fra ELN, mens han til såvel asylsamtalen som under nævnsmødet har forklaret, at mændene sagde til ham, at de kom fra ELN. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at den mandlige ansøger, hvis han indenfor en fastsat frist er blevet afkrævet penge, ikke har modtaget betalingsinstrukser, og ligeledes påfaldende at familien ikke er blevet opsøgt på bopælen, hvor de opholdt sig i længere perioder, både før og efter den mandlige ansøgers hospitalsindlæggelse og efter betalingsfristens udløb. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på indholdet af en SMS-korrespondance mellem den mandlige ansøger og hans mor og søster, hvorefter alene den mandlige ansøgers sygdom og behandling heraf er omtalt som årsag til familiens udrejse, sammenholdt med den mandlige ansøgers forklaring under nævnsmødet om, at han anmeldte truslerne til politiet – cirka otte måneder senere og umiddelbart før familiens udrejse af Colombia – for at have dokumentation til brug for en ansøgning om politisk asyl. Indholdet af SMS-korrespondancen skal ligeledes ses i sammenhæng med, at den mandlige ansøger ligeledes har forklaret divergerende om, hvornår han fortalte sin mor om truslerne. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at han først i Danmark fortalte sin mor om konflikten, til oplysnings- og motivsamtalen, at han i Colombia havde fortalt sin mor om telefonopkaldene, og under asylsamtalen at han inden udrejsen havde fortalt sin mor om konflikten, og senere under samme samtale, at han fortalte sin mor om det, den dag han udrejste. De forudgående episoder, der ligger langt tilbage i tid – et hjemmerøveri i 2007, opsøgninger af familiemedlemmer i 2009 og 2012 samt drabet på en onkel i 2010/2011 – må anses for enkeltstående kriminelle handlinger, der ikke i sig selv er asylbegrundende. Det forhold, at den mandlige ansøger måtte have gæld i Colombia, og at han ikke har en sundhedsforsikring, er ikke asylbegrundende forhold. Ej heller de generelle forhold i Colombia er af asylbegrundende karakter. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt som følge af sønnens forhold. Ansøgeren er ikke selv blevet opsøgt eller har modtaget trusler. Hertil kommer, at det af ansøgerens forklaring fremgår, at formålet med den politianmeldelse, der blev indgivet 12 dage før ansøgerens udrejse af Colombia, var at sikre dokumentation til brug for en asylansøgning. De generelle forhold i Colombia er ikke af asylbegrundende karakter. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Colo/2021/13/smla
