Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:"Ansøgeren er etnisk mestiza og kristen fra Valle, Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Colombia frygter, at hun og hendes sønner vil blive slået ihjel af guerillaorganisationen E.L.N., fordi de flygtede fra organisationen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ældste søn var blevet kidnappet af en organisation kaldet E.L.N., der har til formål at træne unge drenge op til at dræbe. E.L.N. kidnappede ansøgerens søn [i foråret] 2019, og han var væk i cirka ni dage. Ansøgeren kontaktede myndighederne for at få hjælp til at finde sin søn, men de ville ikke hjælpe hende, før han havde været væk i længere tid. Ansøgeren kontaktede en præst, der satte hende i kontakt med en mand, der kunne vise hende, hvor hendes søn var. Ansøger tog med manden til E.L.N., der tidligere har været medlem af organisationen, så hun kunne hjælpe sin søn med at flygte. Ansøgeren blev gennem fem dage udsat for seksuelle overgreb hos E.L.N., indtil hun en aften fandt sin søn, hvorefter de sammen flygtede. Ansøgeren har videre oplyst, at hun kendte til organisationen E.L.N. i forvejen, da organisationen har slået to af ansøgerens brødre ihjel, og at hendes kusines mand for syv år siden blive tvunget til at deltage i et bombeangreb mod Justitsministeriet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at præsten havde sagt til ansøgerens nabo, at ansøgeren og hendes søn skulle rejse ud af landet, ellers ville organisationen slå dem ihjel. Endvidere har naboen oplyst, at der tre dage senere kom tre mænd og spurgte efter hende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgerens forklaring om tidsforløbet og lejrens beliggenhed er divergerende, og at hendes forklaring om lejrens indretning og hendes ophold der er vag og præget af manglende detaljeringsgrad. Hertil kommer, at ansøgeren først under nævnsmødet har forklaret, at tre mænd har efterspurgt hende hos naboen. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der på trods af ansøgerens påberåbte frygt for E.L.N. ikke er sket hendes børn noget, og at ansøgeren har valgt at udrejse, selvom den primære trussel efter hendes forklaring må antages at være rettet mod hendes ældste søn. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Colombia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Colo/2020/5/CRT
