colo20204

Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Colombia. Indrejst i henholdsvis 2018 og 2019. Flygtningenævnet udtalte: "Ansøgeren er kristen af trosretning og fra Bogotá, Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Colombia frygter, at hun og hendes familie vil blive slået ihjel af medlemmer af guerillaen/de paramilitære. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun [i 1990'erne] boede i [A] i Colombia. Paramilitære og guerillaer trængte i [slutningen af 1990'erne] ind i området og udførte en massakre. De udøvede vold mod og voldtog ansøgeren flere gang i en periode på et til halvandet år. Tillige truede de hende med, at hun aldrig ville slippe væk fra dem. Ansøgeren formåede at flygte fra grupperingerne i [slutningen af 1990'erne]. Videre har ansøgeren oplyst, at hun [i 2010'erne] boede i byen [B]. I slutningen af [2010'erne] kom guerillaen til byen, hvor de delte løbesedler ud med trusler til indbyggerne. Guerillaen trængte ind i landsbyen en dag [om vinteren i slutningen af 2010'erne]. De skød rundt med maskingeværsalver. Ansøgeren undslap sammen med sin medfølgende datter ved at gemme sig, mens hendes ægtefælle blev skudt i benet. Efterfølgende flygtede ansøgeren fra [B] sammen med sin ægtefælle og medfølgende datter. De opholdt sig i skjul i Villavicencio, indtil ansøgeren udrejste af Colombia [i foråret] 2018. Efter ansøgeren, hendes ægtefælle og hendes medfølgende datter flygtede fra [B] har ukendte mænd på motorcykler spurgt efter dem på henholdsvis deres bopæl, skole og ved det hus, som staten havde stillet til rådighed til ansøgeren. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle blev kidnappet og udsat for overgreb af guerillaen i [foråret i slutningen af 2010'erne]. Flertallet af Flygtningenævnet finder, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med guerillaen/de paramilitære i Colombia. Flertallet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at guerillaen/de paramilitære reelt har efterstræbt ansøgeren og hendes familie, idet guerillaen/de paramilitære ikke har gjort alvor af sine trusler i de perioder, hvor guerillaen vidste, hvor ansøgeren og hendes familie opholdt sig. Flertallet har lagt vægt på, at de ting, ansøgeren var udsat for, og den massakre, som ansøgeren var vidne til i [A], foregik i [slutningen af 1990'erne], hvilket foregik mange år tilbage, og at ansøgeren ikke har haft konflikter med guerillaen/de paramilitære i perioden fra [slutningen af 1990'erne til slutningen af 2010'erne]. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om konflikten i [B] i [slutningen af 2010'erne]. I asylskemaet og i ansøgerens brev til Udlændingestyrelsen, modtaget af Udlændingestyrelsen forud for oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2018, har ansøgeren fremstillet konflikten i [B] som en generel konflikt målrettet [B] som område og ikke specifikt målrettet ansøgeren og hendes familie. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i asylsamtalen [i vinteren] 2018 har oplyst, at guerillaen/de paramilitære delte løbesedler ud til alle i nabolaget, hvor der var en advarsel om, at de ville slå dem ihjel, og at mange forlod deres hus, efter at de havde fået sedlerne. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens datter har forklaret divergerende om, hvor ansøgeren, hendes ægtefælle og datter opholdt sig i Villavicencio. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at familien flyttede rundt i Villavicencio og boede flere steder for, at de ikke kunne blive fundet af guerillaen/de paramilitære. Ansøgerens datter har ved sin samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun og hendes forældre og senere hende og hendes far har opholdt sig hos forældrenes veninde i midten af Villavicencio på nær den periode, hvor datteren opholdt sig hos sin tante, og har for Flygtningenævnet forklaret, at de flyttede rundt flere steder i Villavicencio, men mest boede hos forældrenes veninde. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren og hendes datter forklaret divergerende om de angivelige opsøgninger af datteren på hendes skole i Villavicencio. Ansøgeren har til samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2018 oplyst, at disse opsøgninger af datteren på hendes skole skete efter ansøgerens udrejse, hvorimod ansøgeren til Flygtningenævnet har forklaret, at opsøgninger skete før ansøgerens udrejse. Ansøgeren har endvidere forklaret, at personerne var der to til tre gange, før ansøgerens datter så dem. Ansøgerens datter har ved sin samtale med Udlændingestyrelsen og for Flygtningenævnet forklaret, at hun blev opsøgt af de ukendte personer syv til otte gange i skolen, og at hun så dem den ottende gang på en motorcykel foran skolen, og at hun gik hjem og fortalte sine forældre om alle opsøgningerne. Flertallet af Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring angående det angivelige overgreb på ansøgerens ægtefælle i [foråret i slutningen af 2010'erne] til grund. Flertallet har herunder lagt vægt på det sene tidspunkt, udlændingemyndighederne fik oplysninger herom fra ansøgeren. Flertallet har end videre lagt vægt på, at ansøgeren til samtalen [i efteråret] 2019 har forklaret forskelligt om kontakt med sin ægtefælle. Ansøgeren oplyser således indledningsvist til samtalen [i efteråret] 2019, at hun efter i telefonopkaldet i marts ikke har haft kontakt med sin ægtefælle. Senere i samme samtale oplyste ansøgeren og hendes datter, at hun havde haft regelmæssig kontakt til sin ægtefælle frem til juni 2019. Flertallet af Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren og hendes familie har en specifik konflikt med guerillaen/de paramilitære. Flertallet af Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun og hendes medfølgende datter ved deres tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. De generelle forhold i Colombia kan ikke i sig selv føre til asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Colo/2020/4/AMKJ