Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mestizo og kristen katolik af trosretning fra Caquetá, Florencia, Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Colombia frygter, at blive slået ihjel, bortført eller tvangsrekrutteret af guerillagrupperne i Colombia. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold i Colombia. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at forholdene er blevet forværret som følge af guerillagruppernes mobilisering og bruddet på våbenhvilen mellem myndighederne og FARC. Ansøgeren har i perioden fra [foråret] 2013 til den [foråret] 2014 aftjent militærtjeneste, og han er på grund af sin militærtræning og sit kendskab til det colombianske militær særligt udsat for at blive tvangsrekrutteret af FARC. Ansøgeren er dermed også i større risiko for at blive kidnappet eller slået ihjel, såfremt han nægter at lade sig rekruttere. Mange af dem, som bliver slået ihjel i Colombia, er tidligere soldater. Ansøgeren har tidligere haft problemer med guerillabevægelsen, fordi han i 2013/2014 nægtede at udlevere militære oplysninger, som han var bekendt med via sit arbejde i militærarkivet, til bevægelsen. Som følge heraf flygtede han og hans kæreste i 2014 til Ecuador, hvor de fik opholdstilladelse. Da deres opholdstilladelse senere i 2014 udløb, vendte de tilbage til Colombia. Få dage før ansøgerens udrejse af Colombia i [sommeren] 2019 mødte der to personer op på ansøgerens mors bopæl. De pågældende spurgte efter ansøgeren. Efter sin udrejse har ansøgeren fået oplyst, at hans mors og søsters bopæle bliver overvåget, ligesom hans kæreste er blevet spurgt om, hvor han befinder sig. [I foråret] 2020 har ansøgerens mor på sin bopæl modtaget et trusselsbrev fra FARC, hvoraf det fremgår, at ansøgeren skal melde sig til dem. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af guerillabevægelsen som følge af, at hans kæreste arbejder som psykolog for de colombianske myndigheder. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med guerillagrupper, herunder FARC, i Colombia. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har oplevet konkrete og individuelle problemer i Colombia, siden han indrejste i [slutningen af] 2014 og indtil få dage før sin udrejse i [sommeren] 2019. Ansøgeren har forklaret, at to ukendte mænd kort før hans udrejse opsøgte hans bopæl, hvor de spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren har forklaret, at han frygter, at de to ukendte mænd opsøgte hans bopæl for at slå ham ihjel, bortføre ham eller tvangsrekruttere ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge dette til grund, idet det alene beror på ansøgerens formodning. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren bestilte sin flybillet ud af landet 40 dage før sin udrejse [i sommeren] 2019, og at han til asylsamtalen [i starten af] 2020 har forklaret, at han siden 2014 har tænkt på at udrejse af Colombia. Flygtningenævnet finder, at der ikke har været nogen konkret begivenhed, som har udløst ansøgerens udrejse, og at det ikke var nødvendigt for ansøgeren at udrejse på dette tidspunkt. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at hans kæreste er psykolog og truet af guerillagrupperne i Colombia, ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens kæreste fortsat befinder sig i Colombia og ikke har oplevet problemer som følge af sit arbejde. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han skulle have problemer som følge af sin kærestes arbejde. Det af ansøgeren fremlagte trusselsbrev, som ansøgerens mor har modtaget få dage før, at ansøgeren skulle til samtale med sin advokat, kan ikke føre til andet resultat. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har modtaget trusler siden 2014. De generelle forhold i Colombia kan ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo 2020/2/CARA
