Nævnet stadfæstede i juni 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk colombianer og katolik af trosretning fra Bogota, Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af gruppen Aguilas Negras. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han som 19-årig blev tvangsrekrutteret til grupperingen Aguilas Negras sammen med 25 andre unge fra ansøgerens bydel Bronx i Bogota, Colombia. Ansøgeren blev truet med våben af en gruppe uniformerede personer, som tvang ansøgeren op i en lastbil. Ansøgeren blev kørt til området Santander, nær grænsen til Venezuela. Efter omkring fem måneders fysisk træning, våbentræning samt oplæring i gruppens ideologi blev ansøgeren sat til at patruljere, fragte gods samt opkræve penge fra lokalbefolkningen for Aguilas Negras. Efter omkring et år formåede ansøgeren at flygte fra Aguilas Negras. Ansøgeren oplyste under en pengeopkrævning, at han ville hente cigaretter. I stedet tog ansøgeren en bus til Bogota, hvor han opholdt sig i omkring to eller tre måneder frem til sin udrejse af Colombia. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren udrejste af Columbia for mere end 10 år siden, at han flere gange har været tilbage i Columbia og, at han også tidligere har været i Europa, men at han først ansøgte om asyl i Danmark, da han kom til Europa anden gang og efter at have opholdt sig i Danmark et stykke tid og være blevet udvist af landet ved dom for brug af falske dokumenter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har forklaret divergerende om sine opgaver hos Aguilas Negras, og om hvorvidt der blev anvendt vold under de skatteopkrævninger, som han deltog i. Ansøgeren har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at han deltog i syv skatteopkrævninger, hvor der kun i et enkelt tilfælde blev anvendt vold, mens han under nævnsmødet forklarede, at han deltog i rigtig mange skatteopkrævninger, og at der blev anvendt vold i 30 til 40 % af tilfældene. Han har ligeledes forklaret divergerende og udbyggede om det tidsrum, han vendte tilbage til Columbia i og om, hvad der var i de kasser, som han var med til at håndtere i junglen. Han har således over for Udlændingestyrelsen både forklaret, at han var tilbage i Columbia i to til tre dage efter sin flugt, og dernæst at han var tilbage i få uger, mens han under nævnsmødet forklarede, at han maksimalt var tilbage i 2 gange 2 dage. Han har over for Udlændingestyrelsen både forklaret, at han ikke vidste, hvad der var i kasserne i junglen og også, at han vidste, at der var ammunition i kasserne, mens han under nævnsmødet forklarede, at han vidste, at der var ammunition, våben, narko og penge i kasserne. Dertil kommer, at ansøgerens forklaring om flugten fra Aguilas Negras fremstår helt overordnet og uden detaljer om planlægning, betaling og opbevaring af en større sum penge, som kunne række til betaling af flugt, flere måneders ophold på hotel og falske dokumenter. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at svare uddybende på spørgsmål om asylmotivet eller forklare de nævnte divergenser, og flygtningenævnet finder, at divergenserne ikke alene kan forklares ved, at det først var under nævnsmødet, at ansøgeren turde fortælle sandheden. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren også blev vejledt under samtalerne i Udlændingestyrelsen. På ovennævnte baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet herefter ansøgerens forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Columbia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2020/1/MEG
