Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Colombia. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske colombianere og kristne af trosretning fra [mindre by], Colombia. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Colombia frygter at blive slået ihjel af FARC som følge af den konflikt, som den mandlige ansøgers mor og stedfar havde med FARC. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger udrejste af Colombia til Ecuador sammen med sin mor og stedfar i 2003, fordi den mandlige ansøgers mor og stedfar havde en konflikt med FARC. FARC havde stjålet nogle dyr på gården, hvor den mandlige ansøgers mor og stedfar arbejdede, hvorefter ejeren af gården anklagede den mandlige ansøgers mor og stedfar for tyveriet. I 2013 rejste den mandlige ansøger tilbage til Colombia, da hans mor og stedfar rejste til Danmark. I [foråret] 2018 begyndte den mandlige ansøger at modtage telefontrusler fra FARC. Han modtog i alt fire til seks telefontrusler fra FARC, som ville have ham til at give dem informationer om hans mor og stedfar. På et ukendt tidspunkt blev den mandlige ansøger forfulgt i sin bil af personer, som han formoder var fra FARC. Ansøgerne udrejste legalt af Colombia [i sommeren] 2018. Efter ansøgernes indrejse i Danmark har de fået at vide, at nogle personer har overvåget den kvindelige ansøgers fars bopæl. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerne har en konflikt med FARC i Colombia. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om konflikten fremstår som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Han har på væsentlige punkter forklaret divergerende, usammenhængende og afglidende, ligesom hans beskrivelse af omstændighederne omkring de i alt seks trusselsopkald over en periode på fire måneder fremstår med en mangel på detaljer, som giver indtryk af, at de ikke er selvoplevede. Der er herved taget hensyn til, at den mandlige ansøgers far var omkommet i et trafikuheld otte dage forinden den anden samtale [i vinteren] 2019 hos Udlændingestyrelsen. Den mandlige ansøger har således oplyst forskelligt om de telefoniske trusler fra FARC. I sit asylansøgningsskema og under samtalen [i efteråret] 2018 har han oplyst, at han først troede, at opringningerne var for sjov, men at da de begyndte at spørge efter hans mor og stedfar, blev han meget bekymret. For nævnet har han forklaret, at der allerede blev spurgt efter hans mor og stedfar under den første samtale. Han har endvidere forklaret forskelligt omkring rækkefølgen af de opkald, han besvarede, og de ubesvarede opkald. Under samtalen [i efteråret] 2018 har han forklaret, at han fik nogle opkald, som han besvarede, men at han derefter ophørte med at tage telefonen, da han kunne genkende numrene. En dag ringede de igen, og ansøger tog telefonen. For nævnet har ansøgeren forklaret, at det var de to sidste opkald, han ikke besvarede, fordi han synes, numrene virkede bekendte. Herudover har den mandlige ansøger ikke kunnet give konkrete oplysninger om, på hvilke tidspunkter han i løbet af den fire måneders periode modtog opkaldene – herunder den tid, der gik mellem de enkelte opkald, bortset fra at det sidste opkald kom 20 dage forud for udrejsen. Han har heller ikke kunnet beskrive de situationer, hvor han modtog navnlig det første opkald eller det opkald, hvor hans familie blev truet på livet, udover at det var om dagen, og at han var på arbejde. Nævnet finder dette meget bemærkelsesværdigt, da der er tale om samtaler, som har central betydning for ansøgernes asylmotiv. Herudover har den mandlige ansøger forklaret forskelligt og usammenhængende om at være blevet skygget af FARC. Han har således under samtalen [i efteråret] 2018 hos Udlændingestyrelsen forklaret, at han blev skygget to gange, og at der første gang var en mand, mens det næste gang var to mænd. Under samtalen [i vinteren] 2019 har han forklaret, at han ikke kunne huske, hvornår han blev forfulgt, og at det kun skete en gang. Ansøgeren kunne heller ikke redegøre for, hvor længe han blev forfulgt, eller hvordan det lykkedes ham at slippe fri af sine formodede forfølgere. For nævnet har han forklaret, at der var tale om to tilfælde, hvor han oplevede at blive skygget. Nævnet finder, at denne divergens er af en karakter, som ikke alene kan skyldes, at den mandlige ansøger under samtalen [i vinteren] 2019 var præget af sin fars død kort tid forinden. Nævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgernes forklaring om, at den kvindelige ansøger fik besked om truslerne under et ophold i Cali en måned forud for udrejsen, og at de boede hos den kvindelige ansøgers bedstemor i Cali i 15 dage forud udrejsen, ikke stemmer overens med den kvindelige ansøgers forklaring om, at ansøgerne og deres søn, umiddelbart efter at hun havde fået kendskab til truslerne, tog tilbage til [mindre by] for at hente deres ejendele, hvor de var i to til tre dage, og derefter vendte tilbage til Cali, hvor de blev frem til udrejsen. Det beror endvidere på ansøgernes egne formodninger, at FARC skulle stå bag en mulig overvågning af den kvindelige ansøgers forældre og den mandlige ansøgers fars død, ligesom den mandlige ansøger ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for, hvorfor han først skulle være blevet kontaktet af FARC, da han havde boet i [mindre by] i fem år, hvis FARC ønskede at komme i kontakt med ansøgerens mor og stedfar på grund af deres konflikter med FARC. Efter en samlet vurdering af disse forhold finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Colombia vil være i konkret risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2019/8/CHA
