Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mestizo og kristen katolik fra Cali, Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Colombia frygter at blive slået ihjel af guerillaen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han i 2015 og 2016 modtog trusselsbreve fra den colombianske guerilla, idet ansøgerens mor i 2011 havde lavet noget arbejde for guerillaen, som de ikke var tilfredse med. Da ansøgerens mor var udrejst af Colombia i 2012, mente guerillaen, at ansøgeren skulle betale for hendes fejl. I 2017 flyttede ansøgeren hjem til sin bedstefar, og i [sommeren] 2018 mødte tre personer fra guerillaen op på bedstefarens bopæl. Ansøgeren gemte sig indenfor, men han hørte, at de tre personer spurgte efter ansøgeren og hans mor. Personerne tog fat i ansøgerens bedstefar og sagde, at de ville komme tilbage. Efterfølgende så ansøgerens bedstefar tre personer i nærheden af bopælen, som han formodede var de samme, som havde opsøgt dem tidligere. I [sommeren] 2018 udrejste ansøgeren af Colombia. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med guerillaen i Colombia. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på, at det savner sammenhæng, at guerillaen skulle ønske at få hævn over ansøgerens mor via ansøgeren, der intet har med moderens konflikt at gøre, men at guerillaen tilsyneladende ikke har interesseret sig for moderens anden søn, der ligeledes opholder sig i Colombia, og som er ansøgerens ældre halvbror. Ansøgerens mor udrejste af Colombia i 2012, og det savner i den forbindelse ligeledes sammenhæng, at guerillaen angiveligt først begyndte at rette henvendelse til ansøgeren i 2015. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har gemt og derfor ikke kunnet fremlægge de trusselsbreve, som han angiveligt skulle have modtaget fra guerillaen, ligesom han har forklaret udbyggende for nævnet om, at han efter 2011 skulle være givet et nyt navn. Det forekommer ydermere ikke sandsynligt, at guerillaen i givet fald reelt efterstræber ansøgeren, idet guerillaen ikke gjorde skridt til at gøre alvor af nogen trusler i den periode på flere år, hvor guerillaen angiveligt var bekendt med ansøgerens opholdssted. Ansøgerens forklaring om opsøgningen af hans bedstefars bopæl i sommeren 2018 stemmer desuden ikke overens med den anmeldelse fra bedstefaren om episoden, som bedstefaren angiveligt har indleveret til politiet i Colombia. Ansøgeren har således gentagne gange forklaret – dog ikke i asylansøgningsskemaet hvor episoden slet ikke er nævnt – at der kom tre personer hjem til bedstefaren i [sommeren] 2018, at personerne stod uden for en gitterlåge, og at bedstefaren ikke lod dem komme ind. Han har ligeledes forklaret, at han gemte sig i soveværelset, da mændene kom. I den fremlagte anmeldelse fra bedstefaren er det imidlertid oplyst blandt andet, at en af de tre personer gik ind i bedstefarens hus, hvor han alene fandt bedstefarens barnebarn, som sad i stuen og så tv. På denne baggrund finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en konflikt med personer i Colombia, eller at han ved en tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for at blive udsat for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2019/7/CERA
