Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk spansk og kristen fra Cúcuta, Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Colombia frygter bevæbnede kriminelle grupperinger, der har forsøgt at afpresse ansøgerens familie for beskyttelsespenge. Grupperingen har ligeledes forsøgt at tvangsrekruttere ansøgeren og hans far. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far blev opsøgt af en kriminel gruppering i Cúcuta, som forsøgte at afpresse faren til at betale beskyttelsespenge. Faren nægtede, hvorefter familien blev nødt til at flygte til Bogota. I Bogota blev faren ligeledes forsøgt afpresset for beskyttelsespenge, hvorefter de blev nødt til at flygte. De flygtede til landsbyen Pamplona, hvor de tog ophold i en lejr i regnskoven udenfor Pamplona, der var kontrolleret af en bevæbnet gruppering. Den bevæbnede gruppering ønskede, at ansøgeren skulle gennemgå skydetræning. Derudover blev ansøgeren truet med våben til at indtage euforiserende stoffer, herunder marihuana, kokain, ecstasy og basuco. Ansøgers far blev ligeledes forsøgt tvangsrekrutteret til at indkræve beskyttelsespenge for gruppen. Da faren nægtede, fik han og familien besked om, at de skulle tage tilbage til landsbyen. Herefter fik de 24 timer til at forlade landsbyen. Indledningsvis tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren er tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde, der viste, at ansøgeren forstod spørgsmålene og svarenes betydning. Flygtningenævnet kan imidlertid efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgerens forklaring om, at ansøgerens skulle have en konflikt med bevæbnede grupper i Columbia til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring – selv når der tages højde for ansøgerens unge alder – generelt fremstår overordnet, herunder uden oplysninger om navne på de grupper, der angiveligt skulle efterstræbe ansøgeren. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om flugten fra gruppen i Pamplona fremstår utroværdig. På den ene side har ansøgeren forklaret for nævnet, at de flygtede, fordi gruppen forsøgte at rekruttere faren og havde sagt til ansøgeren, at han skulle lære at slå ihjel, og at ansøgeren og søsteren løb derfra, fordi de ikke ville have fået lov til at flygte, og at han tror, at de ville have skudt ham, hvis de fandt ud af, at de flygtede. På den anden side har ansøgeren forklarede, at familien blev i Pamplona efter at være flygtet fra gruppen, og at gruppen gav familien en frist til at forlade byen, hvis faren ikke ville samarbejde med gruppen. Desuden finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, at det var ansøgeren og ansøgerens søster, der rejste til Danmark og ikke ansøgerens far, fordi familien ikke havde penge til, at faren også rejste, ikke fremstår overbevisende. Nævnet lægger herved vægt på, at de bevæbnede grupper ifølge ansøgerens forklaring krævede penge af faren og forlangte, at faren skulle arbejde for dem, sammenholdt med, at familien havde penge til, at ansøgerens mormor kunne ledsage ansøgerens søster til Danmark og rejse tilbage til Colombia. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, at han ikke har haft kontakt med sine forældre ikke fremstår overbevisende, idet den modsiges af den kontakt, der har været mellem Facebookprofiler tilhørende henholdsvis ansøgeren og ansøgerens mor. Den omstændighed, at moren ikke længere var Facebook-ven, da ansøgeren viste sin Facebookprofil for nævnet, kan ikke føre til en anden vurdering. Den omstændighed, at ansøgeren til sin anden samtale med Udlændingestyrelsen har fremlagt en kopi af en afgørelse af [vinteren] 2014 om registrering af ansøgerens far i det særlige register for ofre, ”Registro Único de Víctimas, på baggrund af en forklaring afgivet af faren om, at han [i efteråret] 2013 på grund af trusler fra grupper var nødt til at flytte fra Cúcuta kommune til Bucaramanga, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet er som anført opmærksom på ansøgerens unge alder, men nævnet finder ikke, at ansøgerens alder kan føre til en anden vurdering. I øvrigt bemærker Flygtningenævnet, at selvom nævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, finder nævnet, at den konflikt med unavngivne væbnede grupper i Colombia, som ansøgeren har forklaret om, ikke har en sådan karakter og intensitet, at det kan begrunde, at ansøgerens meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at konflikten med den bevæbnede gruppe i Pamplona fremstår som rettet mod faren. Nævnet lægger videre vægt på, at familien blev i Pamplona, efter at have forladt lejren og på, at faren blev i Colombia fremfor at ledsage ansøgerens søster til Danmark. Desuden finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at grupperne skulle have evne eller vilje til at efterstræbe ansøgeren ved en tilbagevenden til Colombia. Det bemærkes, at de generelle forhold i Colombia ikke kan begrunde, at ansøgerens meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved ophold i Colombia vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2019/2/CRT
