Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er katolik fra Bogotá, Cundinamarca, Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter, at han og hans familie bliver dræbt af FARC. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han modtog et opkald fra en person, [i foråret] 2016, på sin arbejdsplads, som sagde at han repræsenterede FARC. Personen sagde, at ansøgeren fremover skulle aflevere 8.000.000 pesos til FARC hver måned. Ansøgeren foretog sig ikke yderligere i sagen. En uge senere, [i foråret], blev ansøgeren igen ringet op, og instruksen blev gentaget. En af ansøgerens kollegaer overtog herefter besvarelsen af indgående opkald på arbejdspladsen. FARC ringede i de følgende måneder til arbejdspladsen og spurgte efter ansøgeren næsten dagligt. Ansøgeren sagde sit arbejde op [i sommeren] 2016. Han modtog et opkald fra ukendte personer [i vinteren] 2016. [I vinteren] 2016 opdagede ansøgerens bror, at der havde været indbrud i ansøgerens lejlighed. I [sommeren] 2018 modtog ansøgerens ægtefælle et opkald fra en ukendt person, som spurgte om ansøgeren havde glemt dem. Ansøgeren udrejste [i efteråret] 2018. Ansøgeren har forklaret detaljeret og konsistent om sit asylmotiv indtil [vinteren] 2016 i sit asylskema, under de to samtaler med Udlændingestyrelsen og for nævnet. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne del af forklaringen. Ansøgeren har i sit asylskema ikke forklaret om indbruddet i [vinteren] 2016 eller opringningen i [sommeren] 2018, som han oplyste var den direkte årsag til hans udrejse. Disse oplysninger er væsentlige for hans asylmotiv, og Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren i øvrigt har forklaret detaljeret i asylskemaet. Flygtningenævnet finder, at disse oplysninger er udbygninger, og tilsidesætter dermed denne del af forklaringen. Under henvisning til, at ansøgeren undlod at betale det krævede beløb i [foråret] 2016, da han efter dette kun har modtaget telefoniske trusler, da han har været i Europa i cirka en måned i [sommeren] 2016 men valgte at rejse tilbage, da han har boet i Colombia i cirka to et halvt år efter han undlod at betale og da hans hustru og datter fortsat bor i Bogotá uden at have modtaget henvendelser, finder nævnet ikke at forholdet har en sådan aktualitet og intensitet, at betingelserne i udlændingelovens § 7 er opfyldt. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Colombia vil være forfulgt, jf. § 7, stk. 1 eller i individuel eller konkret risiko for overgreb, jf. § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2019/10/IMBS
