Nævnet omgjorde i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar fra Syrien, således at de fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 3. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Klagerne er etniske arabere og sunnimuslimer af trosretning fra [by], Rif Damaskus-området, Syrien. Klagerne har dog opholdt sig hovedparten af deres liv i [bydel], som er en bydel i udkanten af Damaskus. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2016 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien. Derudover henviste de til, at den mandlige klager ved en tilbagevenden til Syrien vil blive fængslet af efterretningstjenesten, fordi klagernes sønner har unddraget sig militærtjeneste. Til støtte herfor oplyste de, at deres bopæl i Damaskus er blevet bombet, og at den mandlige klager blev tilbageholdt af efterretningstjenesten to til tre gange, hvor han blev afhørt om sønnernes opholdssted. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i Rif Damaskus. Forbedringen må antages ikke at være af helt midlertidig karakter, hvorfor klagerne ved en tilbagevenden til Rif Damaskus ikke vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. I forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse har klagerne som asylmotiv fortsat henvist til, at de frygter de syriske myndigheder som følge af deres sønners militærunddragelse og udrejse af Syrien. Klagerne har derudover oplyst, at de formoder, at de syriske myndigheder vil mistænke den mandlige klager for at være en del af Den Frie Syriske Hær (FSA), fordi familien er udrejst af Syrien. Til støtte herfor har den mandlige klager oplyst, at han blev tilbageholdt af de syriske myndigheder for omtrent ti år siden på baggrund af en konflikt over ulovlig bygning af et hus. Den kvindelige klager har herudover oplyst, at hendes ægtefælle har været tilbageholdt to til tre gange af de syriske myndigheder, hvor han blev udspurgt om deres sønner. Ligeledes er deres datter, [A], blevet opsøgt to til tre gange på sin bopæl af Shabiha og den syriske efterretningstjeneste, efter klagerne samt deres sønner udrejste af Syrien. Shabiha og den syriske efterretningstjeneste spurgte datteren, hvor den mandlige klager samt sønnerne opholdte sig henne. Den kvindelige klager har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Til støtte herfor har hun oplyst, at hun ikke har noget familie tilbage i Syrien, og at deres hjem er blevet ødelagt af bombardementerne. Klagerne har i forbindelse med genoptagelsesanmodningen yderligere henvist til, at de som følge af en artikel i [en dansk regionalavis] bragt [i efteråret] 2021 er blevet eksponeret på en måde, som har bragt dem i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. Vedrørende spørgsmålet, om hvorvidt der kan meddeles klagerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, henviser Flygtningenævnet indledningsvis til det i nævnets afgørelse [afgjort i efteråret] 2021 herom anførte. Det bemærkes yderligere, at alle klagernes sønner efter det oplyste har aftjent værnepligt og således ikke kan sidestilles med desertører. Oplysningerne om sønnernes manglende vilje til på ny at gøre militærtjeneste er fremsat kortfattet til en regionalavis, og det må anses for særdeles tvivlsomt, om myndighederne i Syrien er bekendt hermed. Det findes herefter fortsat ikke sandsynliggjort, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse, heller ikke under hensyntagen til det forsigtighedsprincip, som er formuleret af Flygtningenævnets koordinationsudvalg. Der kan derfor fortsat ikke meddeles klagerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Spørgsmålet er herefter om de nu foreliggende aktuelle oplysninger om klagernes helbredsforhold og behov for bistand, som ikke forelå ved nævnets behandling af sagen [i efteråret] 2021, er af en sådan karakter, at nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Ved afgørelse [truffet i efterårer] 2021 har [en] Kommune i medfør af lov om social service bevilget den mandlige klager hjælp til en lang række praktiske opgaver, herunder ikke alene rengøring, tøjvask og opvask, men tillige ”mobilitet”, det vil sige flytninger til og fra badeværelse, seng mv. Ved yderligere afgørelse [truffet vinteren 21/22], er den mandlige klager bevilget støtte til blandt andet toiletbesøg og bad. Endvidere fremgår det af sagen, at i hvert fald klagernes ene søn, som stadig bor tæt klagerne, bistår klagerne i betydeligt omfang med praktiske opgaver, hvilket ligeledes gælder andre familiemedlemmer. Kommunen har ved sine afgørelser om omfanget af den hjælp klagerne modtager lagt vægt på, at klagerne fortsat modtager væsentlig og nødvendig bistand fra familiemedlemmer. Endvidere har begge klagere alvorlige helbredsproblemer, som i hvert fald for den mandlige klagers vedkommende må siges at være forværret siden Flygtningenævnets afgørelse [afgjort i efteråret] 2021. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at der nu foreligger et sådant afhængighedsforhold, at en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [afgjort i foråret] 2021, således at klagerne fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2022/6/mima
