Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2021Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Rif Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at vende tilbage til Syrien på grund af den urolige krigssituation og alle de forskellige grupperinger i Syrien, herunder især Hizbollah, som er den dominerende gruppering i [by]. Ansøgeren frygter ligeledes den syriske hær og frivillige civile grupperinger tilknyttet den syriske hær. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter at blive kidnappet, idet hun er sunnimuslim, og Hizbollah er shiamuslimer, og at ansøgeren har hørt om mange episoder hvor sunnimuslimer i Syrien bliver kidnappet eller dræbt af Hizbollah på grund af deres religion. Ansøgeren har endvidere oplyst, at der ikke er noget liv tilbage i Syrien, at alle hendes venner og veninder er udrejst, og at man kan ikke leve et normalt liv. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun fik udstedt syrisk nationalitetspas, at hun havde en plan om at søge asyl i Tyskland, og at hun valgte at komme til Danmark i stedet, fordi hun har mødt sin ægtefælle, der har haft opholdstilladelse i Danmark i [antal] år. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun på grund af individuelle omstændigheder ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være risiko for at blive udsat for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2021 har oplyst, at hun ikke har nogen personlige konflikter i Syrien med Hizbollah eller andre grupperinger eller personer eller de syriske myndigheder, hvilket hun har bekræftet over for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren [måned] [år] fik udstedt et syrisk nationalitetspas i Rif Damaskus. Det forhold, at ansøgeren efter sin forklaring er udrejst illegalt af Syrien og derfor frygter ved en tilbagevenden til Syrien at blive tilbageholdt, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Der er herved henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens notat ”Syria, Consequences of illegal exit, consequences of leaving a civil servant position without notice and the situation of kurds in Damascus”, fra juni 2019, og udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Clearance and Status Settlement for returnees” fra december 2020, hvorefter personer, der ønsker at vende tilbage til Syrien, skal søge om at få deres status som syriske statsborgere legaliseret ved en syrisk repræsentation i udlandet, der som udgangspunkt vil blive godkendt og derefter ikke ved en tilbagevenden til Syrien vil opleve problemer. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft politiske aktiviteter eller på anden måde har profileret sig over for de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet vurderer endvidere, at der ikke kan gives opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus i Syrien. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse på området. Dette understøttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport ”Country Guidance Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf fremgår blandt andet: ”Looking at indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, blandt andet: ” Since 2018 when the GoS retook control of all areas in Damascus and rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two govenorates, …”. Endelige bemærkes, at socioøkonomiske forhold ikke sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. syri/2022/22
