Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Den kvindelige statsborger indrejste i 2019 og barnet er født i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk arabisk og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren er født i Damaskus, Syrien, og opvokset i Aleppo, Syrien. Fra 2012 til 2014 og derefter igen fra 2016 og indtil hendes udrejse i sommeren 2019 har hun boet i Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af sin fars familie, fordi hun ikke giftede sig med sin fætter, som er officer i det syriske militær. Hun har også henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, fordi hun formoder, at hendes fætter har fået sat hendes navn på en liste over eftersøgte. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder som følge af, at hendes ægtefælle har uddraget sig militærtjeneste, idet han er blevet genindkaldt. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hendes far forsvandt i 2012, og at hendes farbror og fætter herefter blev kontrollerende over for ansøgeren. Ansøgeren har videre oplyst, at hun i 2012 blev religiøst viet med sin nuværende ægtefælle, som har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Endelig har ansøgeren oplyst, at hendes fætter flere gange har opsøgt hendes mor og hendes svigerfamilie og truet dem med, at han ville slå ansøgeren ihjel. Indledningsvis bemærkes det, at ansøgerens ægtefælle i 2014 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1. Da ansøgeren først er blevet gift med sin ægtefælle i [land A] i 2017, hvor hun var fyldt 18 år, og da hun først er udrejst af Syrien i sommeren 2019 og kort tid derefter indrejste til Danmark, er betingelserne for, at meddele ansøgeren opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, som en konsekvens af ægtefællens opholdsgrundlag, ikke opfyldt. I relation til ansøgerens asylmotiv om, at hun risikerer straf eller overgreb som følge af, at hendes ægtefælle har uddraget sig militærtjeneste, er spørgsmålet, hvorvidt ansøgeren af denne grund risikerer at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder ved hendes tilbagevenden til Syrien. For så vidt angår risikoen for, at militærunddrageres familiemedlemmer bliver udsat for overgreb mv., fremgår det af European Asylum Support Offices rapport fra april 2021 (Syria, Military service), side 33 f. blandt andet: ”…4.1 Draft evaders… 4.1.2. Potential consequences for family members Regarding the treatment of family members, sources differ in their assessment. While several sources stated that family members of draft evaders would not face any consequences, other sources indicated that they would face house searches, pressure and harassment from military police or intelligence services to reveal the whereabouts of male relatives wanted for military service. In some cases, family members have been arrested or required to report to an intelligence service branch for questioning. In a February 2021 interview with EASO, an international humanitarian organization working in Syria mentioned a case in which the authorities conditioned the granting of security clearance required for renewing a lease agreement by requiring the applicant to provide information on the whereabouts of male relatives wanted for military service. Suhail Al-Ghazi assessed that family members of draft evaders from areas loyal to the GoS won’t face the same kind of harassment as those originating in former oppositionheld areas.…" Det bemærkes, at det, der er anført i European Asylum Support Offices rapport fra november 2021 (Country Guidence: Syria), side 80 f., vedrørende risikoen for, at såkaldte militærunddrageres familiemedlemmer bliver udsat for overgreb mv., ikke ændrer ved det, der anført i den citerede rapport fra april 2021. På denne baggrund må det ved vurderingen af, om ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer overgreb mv. fra de syriske myndigheders side som følge af ansøgerens ægtefælles militærunddragelse, tages i betragtning, at ansøgerens ægtefælle er fra Damaskus, hvor han boede sammen med ansøgeren og sin familie indtil sin udrejse. Ansøgerens svigerforældre og ansøgerens mor bor fortsat i Damaskus, og ingen af dem er efter det oplyste blevet tilbageholdt af myndighederne som følge af ansøgerens ægtefælles unddragelse fra militærtjeneste. Når det anførte sammenholdes med, at der ikke foreligger andre belastende oplysninger om ansøgerens ægtefælle, f.eks. om tilknytning til oprørsgrupper, politiske aktiviteter eller lignende, ligesom han heller ikke i øvrigt er særlig profileret, tiltræder Flygtningenævnet – under behørig hensyntagen til forsigtighedsprincippet – at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i risiko for overgreb af de syriske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerens asylmotiv og forklaring om, at hun ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive slået ihjel af sin fætter som følge af, at hendes fætter flere gange siden 2012 har fremsat trusler herom overfor ansøgerens mor, fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren i perioden 2014 - 2016 flyttede fra Damaskus til morens hjem i Aleppo, selv om fætteren ifølge ansøgeren gjorde tjeneste i Aleppo som officer i den syriske hær, uden at hun oplevede problemer med fætteren, samt at hun forblev i Syrien i en periode på 7 år, efter at hun i 2012 havde afslået ægteskabstilbuddet. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for overgreb fra fætteren eller andre, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Damaskus, hvor hun er født og har boet i perioden 2012 -2014 og igen fra 2016 og frem til hendes udrejse af Syrien i juni/juli 2019. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder herefter heller ikke, at der er grundlag for at give ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Som følge heraf stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i sommeren] 2021.Syri/2022/21/rila
