Nævnet omgjorde i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske arabere og sunnimuslimer af trosretning fra Rif Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Udlændingestyrelsen meddelte i [efteråret] 2018 klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at de syriske myndigheder, da hans søn, [A], var militærunddrager. Klageren har endvidere henvist til, at han har opfordret sin anden søn, [A1], til at desertere fra militærtjeneste. Under den oprindelige asylsag henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, idet hendes søn, [A1], og hendes ægtefælle var eftersøgt af de syriske myndigheder, da [A1] var deserteret fra militæret. Udlændingestyrelsen har i [sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelse ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, da [A] er militærunddrager og [A1] er deserteret fra militæret. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt, da han har samme efternavn som sine fætre, som har udøvet økonomisk støtte til Den Frie Syriske Hær. Han oplyser desuden, at hans svigerinde har set hans navn på en liste over eftersøgte personer i Syrien. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt eller slået ihjel af de syriske myndigheder, idet hendes ene søn er deserter fra militæret, og den anden er militærunddrager. Klageren har endvidere henvist til, at hendes ægtefælle er eftersøgt af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagernes forklaringer om deres individuelle modsætningsforhold til de syriske myndigheder til grund. Flygtningenævnet bemærker, at den mandlige klager ved Oplysnings- og motivsamtalen i [sommeren] 2018 forklarede, at hverken han eller hans familie har været politiske aktive. Han har senere i høj grad udbyggende forklaret, at adskillige familiemedlemmer har støttet Den Frie Syriske Hær, og at han antager at hele hans slægt betragtes som regime modstandere. Han har endvidere forklaret, at i hvert fald en af hans fætre er en meget højt profileret regime modstander, der er internationalt kendt. Klagerens forklaring om, at han først blev opmærksom på disse forhold ved telefonsamtaler med henholdsvis en fætter og en nevø, og mens han opholdt sig i Saudi Arabien, må tilsidesættes som utroværdig. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagernes forklaringer om hvordan den kvindelige klagers søster ved en tilfældighed blev opmærksom på, at den mandlige klager var eftersøgt, forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Det gælder så meget mere, som den mandlige klager i 2017 fik udstedt et ny pas. Det bemærkes i den forbindelse, at den mandlige klager har forklaret divergerende om hvorvidt søsterens henvendelse til myndighederne fandt sted i 2015 eller 2017. For så vidt angår det af klagerne påberåbte Sur Place motiv bemærker Flygtningenævnet, at den mandlige klager ved afhøring i Flygtningenævnet kun kunne redegøre meget uklart for omfanget af hans deltagelse i demonstrationer. Flygtningenævnet må også lægge til grund, at demonstrationerne fortrinsvis var rettet mod de danske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke, at den mandlige klagers meget kortfattede udtalelse til en Tv-station i sig selv kan føre til, at han anses for at være således eksponeret, at der på denne baggrund kan meddeles opholdstilladelse. Spørgsmålet er herefter om det oplyste vedrørende klagernes sønner kan føre til, at der må anses for består i risiko for, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien vil påkalde sig myndighedernes opmærksomhed med deraf følgende risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker, at de danske myndigheder har lagt til grund, at sønnen [A1] er deserteret fra militærtjeneste. Det er endvidere lagt til grund, at sønnen [A] har unddraget sig genindkaldelse. Det må endvidere lægges vægt på, at klagerne udrejste af Syrien i 2012/2013. Flygtningenævnet finder derfor, at der vil være en forøget risiko for, at de grundet dette meget lange udlandsophold vil kunne påkalde sig myndighedernes opmærksomhed, med deraf følgende risiko for tilbageholdelse. Efter en samlet vurdering af det oplyste om klagernes sønner, og klagernes lange fravær fra Syrien, samt deres tilknytning til et område, der i en længere periode har været kontrolleret af Den Frie Syriske Hær, samt under hensyn til det forsigtighedsprincip som er gældende i sager vedrørende personer fra Syrien, jf. senest Koordinationsudvalgets møde af 16. december 2021, finder Flygtningenævnet herefter, at klagerne ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse. Flygtningenævnet omgør herefter Udlændingestyrelsen afgørelser således der meddelelse klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/19/hmu.
