Nævnet omgjorde i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/17. Indrejst i 2016. Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Darayya, Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Klageren har deltaget i demonstrationer i Syrien i 2011/2012. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2017 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold og krigen i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hendes familie, inklusiv hende selv, er eftersøgt i Syrien på grund af families efternavn, og at hun frygter at blive tilbageholdt på grund af sin farbror, [B]s, politiske aktiviteter. Hun er endvidere blevet eksponeret ved en artikel i [dansk medie] af [efteråret] 2021 på en sådan måde, at hun er kommet i søgelyset overfor de syriske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at alle fra Darayya er eftersøgte, og at mange med samme efternavn som hendes eget har oplevet problemer. Personer fra Darayya, med klagerens efternavn, var i bevæbnede grupper, som siden er blevet en del af Den Frie Syriske Hær. Klagerens farbror, [B], blev kort før udrejsen af Syrien i 2012 arresteret og er efterfølgende afgået ved døden. Klagerens farbror havde støttet nødlidende i Darayya med penge, bolig og behandling. Klageren har videre oplyst, at hele hendes familie, inklusiv hende selv, har deltaget i demonstrationer i Syrien. Hun har endvidere henvist til, at hendes bror [C] og svoger er militærnægtere. Klageren har herudover henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter for sit helbred i Syrien, idet der ikke er ordentlige hospitaler. Endelig har klageren henvist til de generelle forhold i Syrien. Spørgsmålet for Flygtningenævnet er i første række, om der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, og såfremt dette ikke er tilfældet, om betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 7, stk. 3, er opfyldt. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at de syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme klager til gode. Flygtningenævnet finder, at det alene beror på klagers egen formodning, at hun skulle være i de syriske myndigheders søgelys med henvisning til artiklen i [dansk medie] [i efteråret] 2021. Der er tale om en enkelt artikel, og artiklen fremstår i sin helhed som en kritik af den danske udlændingepolitik, og klager fremstår ikke specielt eksponeret eller profileret. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at artiklen i [dansk medie] kan medføre, at klager meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagernes bror [C] født [i] 2001 blev [i sommeren] 2017 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens søster [D] blev [i efteråret] 2014 meddelt opholdstilladelse efter samme bestemmelse som følge af frygt for genindkaldelse af hendes mand til det syriske militær. Ved en vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger skal der altid foretages en konkret og individuel vurdering af det pågældende familiemedlems risiko ved en tilbagevenden til Syrien. Som anført i EASO, Syria, Military Service (Country of Origin Information Report, april 2021), s 38, kan bl.a. følgende momenter indgå ved denne vurdering: ”The extent to which family members may face consequences is influenced by factors such as the rank of the deserter/defector, the family´s place of residence and religious background and the secret service and officer in charge of the area. For example, family members of high-ranking deserters/defectors or those from opposition-held areas would be more likely to face consequences than those with a low rank in the army or who originate from GoS-held areas. The actions of the deserter/defector, such as killing soldiers or officers or joining opposition groups and participating in armed actions against the SAA, would be further influencing factors on the treatment of their family members.” Oplysninger i det generelle baggrundsmateriale er således ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv og uden en nærmere konkret og individuel vurdering af det pågældende familiemedlems risiko kan danne grundlag for en stillingtagen til, om der skal meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet betoner det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun som følge af at hendes bror [C] og svoger er militærnægtere er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnets flertal har dags dato meddelt klagers forældre og bror opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 som følge af klagers fars profilering og eksponering overfor de syriske myndigheder. Dette flertal i Flygtningenævnet finder derfor ud fra det forsigtighedsprincip, der er gældende ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien, at det herefter må lægges til grund, at klager ved en tilbagevenden til Syrien kan risikere at blive afhørt og i den forbindelse udsat for overgreb fra de syriske myndigheders side. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2022/18/MALC
