Nævnet omgjorde i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Syrien, således at pågældende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/18. Indrejst i henholdsvis 2015 og 2016.Klagerne er etniske arabere og sunni-muslimer af trosretning, fra Darayya, Rif Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige klager har deltaget i demonstrationer i Syrien i 2011 og 2012, og den kvindelige klager har deltaget i en demonstration i Danmark i 2021. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2015 den mandlige klager opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den mandlige klager som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder og oprørsgruppen Jihad, idet han havde deltaget i demonstrationer og udtalt sig kritisk over for myndighederne ved en kulturkonference. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2017 den kvindelige klager og medfølgende barn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste den kvindelige klager som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold og krigen i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 3 i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelser ikke længere er til stede. Den mandlige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, idet han har deltaget i omkring 20 demonstrationer og kondolationsceremonier, og fordi han har udtalt sig kritisk over for myndighederne ved en kulturkonference. Til støtte for sit asylmotiv, har den mandlige klager oplyst, at han deltog i demonstrationerne næsten hver fredag i 2011. Ved den sidste demonstration i slutningen af 2011 eller starten af 2012, var der 30 personer, der omkom, hvorfor klageren ikke længere turde demonstrere. Til en kulturceremoni i 2011 udtalte klageren sig kritisk om styret, idet han sagde, at Syrien skulle have en rigtig stat. Efterfølgende er hans bil forsvundet og han modtog trusler på lågen til sit værksted. Den mandlige klager har endvidere henvist til, at alle med efternavnet [A] er efterlyst i Syrien, fordi klagerens fætter og søn har været en del af Den Frie Syriske Hær. Til støtte herfor har den mandlige klager oplyst, at hans bror, [B], i 2012 blev tilbageholdt af de syriske myndigheder, fordi vagterne ved en kontrolpost så på hans id-kort, at han hed [A]. Klageren fik i 2016 eller 2017 at vide, at hans bror var afgået ved døden i 2014, mens han var i myndighedernes varetægt. Han har endvidere henvist til, at hans søn [C] og datteren [D]'s mand er militærnægtere, og har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige klager har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til de generelle forhold i Syrien, at hun frygter at vende tilbage til Syrien uden sine børn, at hendes datter [E] ikke vil kunne fortsætte sine kontrolbesøg på hospitalet, og at hendes søn, [F], vil have svært ved at klare sig, idet han ikke taler flydende arabisk, samt, at han er tæt på den militærpligtige alder, og derfor vil blive indkaldt til militærtjeneste, når han fylder 16,5 år. Den kvindelige klager har videre henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet ægtefællen kommer fra [A]-familien og sammen med sin bror har hjulpet Den Frie syriske Hær, og at hendes ægtefælle vil blive tilbageholdt som følge af hans politiske aktiviteter. Spørgsmålet for Flygtningenævnet er i første række, om der er grundlag for at meddele klagerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, og såfremt dette ikke er tilfældet, om betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 7, stk. 3, er opfyldt. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at de syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme klagerne til gode. Klagernes søn [C] født [i] 2001 blev [i sommeren] 2017 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerens datter [D] blev [i efteråret] 2014 meddelt opholdstilladelse efter samme bestemmelse som følge af frygt for genindkaldelse af hendes mand til det syriske militær. Ved en vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger skal der altid foretages en konkret og individuel vurdering af det pågældende familiemedlems risiko ved en tilbagevenden til Syrien. Som anført i EASO, Syria, Military Service (Country of Origin Information Report, april 2021), s 38, kan bl.a. følgende momenter indgå ved denne vurdering: ”The extent to which family members may face consequences is influenced by factors such as the rank of the deserter/defector, the family´s place of residence and religious background and the secret service and officer in charge of the area. For example, family members of high-ranking deserters/defectors or those from opposition-held areas would be more likely to face consequences than those with a low rank in the army or who originate from GoS-held areas. The actions of the deserter/defector, such as killing soldiers or officers or joining opposition groups and participating in armed actions against the SAA, would be further influencing factors on the treatment of their family members.” Oplysninger i det generelle baggrundsmateriale er således ikke a en sådan karakter, at dette i sig selv og uden en nærmere konkret og individuel vurdering af det pågældende familiemedlems risiko kan danne grundlag for en stillingtagen til, om der skal meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet betoner det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien. Flygtningenævnet finder ikke, at klagerne har sandsynliggjort, at de som følge af at deres søn [C] og svigersøn er militærnægtere, er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Klagerne udrejste sammen fra Syrien. Det fremgår af samtalenotat af [sommeren] 2017, at den kvindelige klager har forklaret, at familien udrejste [i efteråret] 2012, hvor hendes og familiens pas blev udstedt i Syrien i slutningen af [efteråret] 2012. Det fremgår af oplysnings- og motivsamtale af [vinteren] 2016, at den kvindelige klager oplyste, at hun ikke havde nogen individuelle konkrete konflikter med myndigheder, personer eller grupperinger i Syrien. Dette fremgår tillige af samtalereferat af [sommeren] 2017. Det fremgår af oplysnings- og motivsamtale af [sommeren] 2015, at den mandlige klager oplyste, at han havde deltaget i 5-6 demonstrationer mod myndighederne fra medio 2011 til ultimo 2011/primo 2012. Han havde ingen fremtrædende rolle, han var bare deltagende. Han har fået trusler på baggrund af dette, og primo 2012 blev der skrevet trusler på hans låge til værkstedet, ligesom han fik stjålet sin bil dagen efter. Han blev ikke truet eller opsøgt af myndighederne i perioden primo 2012, indtil han forlod Syrien i [efteråret] 2012. Et flertal i Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge den mandlige klagers forklaring til grund uanset, at han senere har afgivet udbyggende forklaringer omkring antallet af hans deltagelse i demonstrationer og intensiteten i disse. Flertallet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger vedholdende og kontinuerligt fra oplysnings- og motivsamtale gengivet [i sommeren] 2015 har forklaret om hans deltagelse i demonstrationer, deltagelsen i den kulturelle konference, arrestationen og drabet af hans bror [B], tyveriet af hans bil og truslerne skrevet på hans værksted. Han har under mødet i Flygtningenævnet forklaret og har fremstået på en troværdig måde og har dermed sandsynliggjort, at han er profileret og eksponeret overfor de syriske myndigheder på en sådan måde, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at den mandlige klager meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. På baggrund af den afledte risiko finder Flygtningenævnets flertal herefter, at den kvindelige klager samt deres medfølgende barn tillige skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelser af [sommeren] 2021, således at klagerne og deres medfølgende barn meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2022/17/MALC
