Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Vedkommende har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2021 idømt fængsel i fire måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, § 124, stk. 5, og § 123 og lov om euforiserende stoffer, § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste a, nr. 1, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2 og § 32, stk. 4, nr. 5.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder og tidligere muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Klageren er konverteret til kristendommen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive anholdt, fordi han har deltaget i demonstrationer i Syrien mod den syriske regering. Klageren har til støtte herfor anført, at han frygter, at der er videooptagelser af klagerens deltagelse i demonstrationerne. Klagerens fætre forsvandt pludselig, og klageren har ikke hørt fra dem siden. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han er kurder. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at han ikke ønsker at aftjene værnepligt, og at han vil blive betragtet som en forræder, fordi han udrejste af landet og ikke har kæmpet for landet. Klageren har endelig som asylmotiv henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedssituation. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder risikerer at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker, og at han på den baggrund isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Som anført af udlændingestyrelsen, fremgår det af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Som ligeledes anført af Udlændingestyrelsen følger det af udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., at en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige skal indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 og § 25, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse, dels i forhold til om klageren kan udelukkes fra beskyttelse i henhold til flygtningekonventionen. Det fremgår af sagen, at klageren foruden de af Udlændingestyrelsen anførte domme, desuden er straffet ved dom af [efteråret] 2021, hvorved han som anført blev straffet med fængsel i 14 dage og udvist med indrejseforbud i 6 år. Klageren er således 5 gange straffet med fængsel indenfor en periode på knap 5 år. Herunder er klageren blandt andet dømt for overtrædelse af straffelovens § 245 og straffelovens § 123. Flygtningenævnet finder, at tiltalte er dømt for særlige farlige forbrydelser, og at klageren efter en samlet vurdering af klagerens kriminelle løbebane, forstraffe og hurtige recidiv må betragtes som en fare for samfundet. Klageren er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn, og det lægges til grund som ubestridt, at han ikke har opnået fast eller varig tilknytning til det danske arbejdsmarked, som han kun i ringe grad har haft tilknytning til. På denne baggrund og desuden af de grunde, der i øvrigt er anført af Udlændingestyrelsen finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klageren kan meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Syri/2022/13/EDO
