Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 6 måneder for overtrædelse af § 191, stk. 1, 1. pkt., til dels stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 28, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, samt udvist af Danmark med indrejseforbud gældende i 6 år efter udlændingelovens § 26 c. Klageren blev endvidere i 2020 idømt fængsel i 2 år og 9 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, § 244, stk. 1, § 245, stk. 1, § 266 og § 291, stk. 1, samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [landsby], Idlib, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han vil blive slået ihjel af de syriske myndigheder, idet han er udeblevet fra at aftjene militærtjeneste på trods af, at han er blevet indkaldt. Han har til støtte herfor oplyst, at han forud for sin udrejse fra Syrien blev indkaldt til militærtjeneste. Han ønskede ikke at aftjente militærtjeneste, fordi han ikke ønskede at slå nogen ihjel, hvorfor han gemte sig i bjergene nær Idlib. Klageren har yderligere henvist til, at han frygter ISIS, idet han tidligere har været kidnappet af dem, men at han formåede at flygte. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han i Syrien befandt sig i bjergene tæt ved den tyrkiske grænse sammen med en masse andre unge mænd, fordi han hverken ønskede at kæmpe for den syriske hær eller for ISIS. Han blev sammen med de andre unge mænd kidnappet af ISIS, men han formåede at undslippe og flygte til den tyrkiske grænse. Klageren har yderligere oplyst, at han ikke vil kunne klare sig selv i Syrien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hele hans familie i Syrien er afgået ved døden, og at hans hjemby har været udsat for bombeangreb og derfor er ødelagt. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder risikerer at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren er ved [en byret] dom af [vinteren 2018/2019] fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. til dels stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, ved i forening med en anden dels at have solgt kokain dels at have været besiddelse af kokain med henblik på videresalg og straffet med fængsel i 6 måneder og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Klageren er endvidere ved [byrettens] dom af [sommeren 2020] fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, ved at have voldtaget sin ekskæreste, og overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, § 245, stk. 1, § 266, og § 291, stk. 1, ved blandt andet at have begået vold og legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter mod den samme ekskæreste og ved at have truet en anden ekskæreste med vold og med at begå mord, hvis hun gik fra ham og fandt en anden mand. Klageren blev ved denne dom straffet med fængsel i 2 år og 9 måneder og udvist med et indrejseforbud for bestandigt. Flygtningenævnet finder efter arten og grovheden af den kriminalitet, som klageren er dømt for navnlig ved dommen af [sommeren] 2020, at klageren er dømt for flere særlige farlige forbrydelser. Det er endvidere Flygtningenævnets vurdering, at klageren må betragtes som en fare for samfundet, da han er dømt for flere tilfælde af alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder voldtægt. Klageren er indrejst i Danmark [i efteråret] 2015. Han har oplyst, at han har en kæreste i Danmark. Han har ingen børn. Han har haft forskellige praktikjobs i Danmark i en samlet periode på ca. 2,5 år. Han har ikke gennemført en uddannelse. Han taler og forstår rimelig godt dansk. Han har oplyst, at hans mor og flere af hans søskende blev dræbt ved et bombeangreb i Syrien. Han har en søster i Tyrkiet og en bror i Dubai. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold og karakteren og grovheden af de forbrydelser han er dømt for at have begået, at der trods det oplyste om klagerens psykiske problemer ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2022/11/ehd
