Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Sambehandlet med Stat/2021/46Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet de vil betragte hende som modstander af styret. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes søn, på et for hende ukendt tidspunkt, blev anholdt af de syriske myndigheder, idet de anklagede ham for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær. Under tilbageholdelsen blev ansøgerens søn udsat for tortur og døde som følge heraf. Ansøgeren har dertil oplyst, at anklagerne mod hendes søn var falske, og at han forinden sin tilbageholdelse af myndighederne tillige havde været tilbageholdt af Den Frie Syriske Hær, som anklagede ham for at samarbejde med de syriske myndigheder. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes afdøde ægtefælle flygtede fra Syrien på grund af problemer med de syriske myndigheder. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun som tilbagevendt syrer sammenholdt med ovenstående vil blive betragtet som modstander af styret i Syrien. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være enlig kvinde uden netværk. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun ikke har været bosiddende i Syrien siden [midt 1980’erne], at hun sidst har været på besøg i Syrien i [slut 00’erne], at hun ved en tilbagevenden ikke vil have noget sted at bo, og at hun ikke vil være i stand til at forsørge sig selv. Om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, fordi ansøgeren risikerer at blive betragtet i opposition til det syriske regime: Flygtningenævnet finder, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer asylbegrundende overgreb eller forfølgelse på grund af ansøgerens afdøde mands konflikt med det syriske regime eller på grund af ansøgerens særbarn [A’s] forhold. I den forbindelse har Flygtningenævnet for så vidt angår spørgsmålet om asyl på grund af hendes mands konflikt med det syriske regime lagt vægt på blandt andet, at det fremgår af mandens asylakter, at konflikten i sin tid opstod i 1960’erne, at manden udrejste af Syrien i [start 1970’erne], at manden i sit virke som journalist i [et mellemøstligt land] ikke har skrevet regimekritiske artikler, at han siden [midt 10’erne] var bosat i Danmark, og at manden nu er afgået ved døden. Hertil kommer, at ansøgeren gennem mange år har været på næsten årlige familiebesøg i Syrien (dog senest i [slut 00’erne],), at ansøgerens datter af det første ægteskab [B] fortsat bor i Damaskus, og at der ikke foreligger oplysninger om, at datteren har været chikaneret af de syriske myndigheder, bortset fra, at datteren efter ansøgerens formodning nok er overvåget af det syriske regime. Med hensyn spørgsmålet om asyl på grund af hendes nu afdøde søns konflikt med det syriske regime har Flygtningenævnet – foruden det, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse – lagt vægt på det anførte om [B’s] situation i Syrien. Om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, fordi ansøgeren er en enlig kvinde uden et mandligt netværk i Syrien: Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er en enlig kvinde uden et mandligt netværk i Syrien. Dette forhold kan dog ikke i sig selv føre til, at der er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår blandt andet, at situationen for enlige kvinder er vanskelig, men at det ikke kan lægges til grund, at en enlig kvinde uden mandligt netværk, der vender tilbage til Syrien, alene som følge af, at hun er enlig kvinde uden mandligt netværk, vil være i en konkret og individuel risiko for at komme til at leve under forhold svarende til umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af EMRK artikel 3. Det fremgår også af baggrundsoplysningerne, at enlige kvinder uden mandligt netværk efter lovgivningen har samme rettigheder som mænd, og at kvinder har adgang til arbejdsmarkedet og kan leje bolig. Det forhold, at ansøgeren udrejste af Syrien i [midt 1980’erne], og at hun nu er [i start 70’erne] år gammel, kan ikke føre til et andet resultat. Om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, på grund af de generelle forhold i Syrien: Henset til, at ansøgeren er fra Damaskus i Syrien, tiltræder Flygtningenævnet af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i den påklagede afgørelse, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. Foruden det baggrundsmateriale, som Udlændingestyrelsen har henvist til i den påklagede afgørelse, kan der til støtte for den nævnte vurdering af forholdene i Damaskus også henvises til side 122 i European Asylum Support Offices rapport fra september 2020 (Country Guidence: Syria), hvor det anføres, at ”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD”. Herudover kan der henvises til Udlændingestyrelsens rapport fra oktober 2020, Syria, Security and Socio-economic situation in the governates of Damascus and Rural Damascus, hvor det på side 11 anføres, at ”Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, ”. Denne vurdering er gengivet i European Asylum Support Offices rapport fra juli 2021 (Syria, Security Situation), side 226 f. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2021/247/SELS
