Nævnet stadfæstede i december 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område]. Indrejst i 2020. Sambehandlet med Syri/2021/247Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren er statsløs palæstinenser, født og opvokset i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er statsløs palæstinenser, og at hun ikke kan indrejse og opholde sig lovligt i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område]. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun ikke er statsborger i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område], og at hun for at opholde sig lovligt i landet skal have et arbejde. Ansøgeren havde ved sin indrejse i Danmark i [vinteren] 2020 arbejde og lovligt ophold i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område], men er under sit ophold i Danmark blevet fyret og har ikke længere opholdstilladelse i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område]. Ansøgeren er født og opvokset i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område], og hun har frem til [midt 10’erne] haft lovligt ophold i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område] på baggrund af sin fars opholdstilladelse. Ansøgerens far udrejste af [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område] i [midt 10’erne]. I perioden fra [en 4-årig periode i 2010’erne] opholdte ansøgeren sig i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område] på baggrund af forskellige arbejdstilladelser. Ansøgeren har to gange været arbejdsløs og opholdt sig illegalt i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område]. Første gang var i [et år i 10’erne], hvor ansøgeren i en periode på tre måneder var arbejdsløs. Herefter fik ansøgeren et nyt job, betalte en bøde for illegalt ophold og fik en ny arbejdstilladelse. Ansøgerens seneste illegale opholdsperiode i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område] var fra [foråret] [slut 10’erne] frem til [efteråret] [slut 10’erne]. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, der er født i [slut 1980’erne] i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område], hvor hun – bortset fra enkelte perioder i [10’erne] – har haft lovligt ophold frem til sin udrejse i [vinteren] 2020. Endvidere lægger nævnet til grund, at ansøgerens moder, der for tiden opholder sig i Danmark, er syrisk statsborger, som er født i Damaskus, og at ansøgerens afdøde far var statsløs palæstinenser, der i 1945 blev født i [by] i Palæstina (nu tæt på Tel Aviv i Israel). Herudover lægger Flygtningenævnet til grund, at faderens familie flygtede fra Palæstina til Syrien i 1948, hvor de tog ophold i Damaskus, og at faderen i [start 1970’ern] udrejste fra Syrien til først blandt andet [A] og fra [start 1980’erne] og frem opholdt sig [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område], indtil faderen i [midt 10’erne] indrejste i Danmark og i første omgang blev meddelt opholdstilladelse efter den daværende udlændingelovs § 7, stk. 2 (nu § 7, stk. 3). [I foråret] 2019 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at ændre grundlaget for faderens opholdstilladelse i Danmark, således at han blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. På baggrund af blandt andet ansøgerens forklaring og den fremlagte kopi af faderens registreringskort fra UNRWA lægger Flygtningenævnet således til grund, at ansøgeren er efterkommer af palæstinensere, der flygtede fra Palæstina i 1948, og at ansøgeren er registreret hos UNRWA i Syrien, idet hun fremgår af sin fars registreringsbevis. Ansøgerens seneste rejsedokument fra september 2019, der blev anvendt i forbindelse med hendes indrejse til Danmark, er udstedt af de syriske myndigheder i medfør af Flygtningekonventionen. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerens (opholdsmæssige) tilknytning til Syrien består i, at hun har besøgt familie i Syrien i sommerferierne, mens hun gik i skole, og at hun senest var på besøg i Syrien i [start 10’erne], hvor hun var der i 2-4 uger for at besøge sin mormor og morfar, der begge nu er afgået ved døden. Flygtningenævnet finder under disse omstændigheder, hvor ansøgeren er født og opvokset i [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område], og hvor hun kun har været på familiebesøg som ung i Syrien, at ansøgeren, selvom hun formelt er registreret under UNRWA i Syrien, aldrig har nydt eller søgt UNRWA’s beskyttelse eller bistand. Ansøgeren er således ikke omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på ordlyden af artikel 1 D, 1. pkt., denne bestemmelses sammenhæng med artikel 1 D, 2. pkt., om bortfald af beskyttelsen eller bistanden, samt baggrunden for og formålet med indsættelsen af artikel 1 D i Flygtningekonventionen, jf. herved også de principper, der kommer til udtryk i pkt. 142 og 143 i UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus. Det forhold, at ansøgerens fader i [foråret] 2019 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., kan ikke føre til et andet resultat, når henses til, at faderen havde fast bopæl i Syrien i perioden fra 1948 til sin udrejse i [start 1970’erne]. Ansøgeren må herefter – i overensstemmelse med Flygtningenævnets langvarige praksis – som statsløs palæstinenser asylretligt vurderes i forhold til det land, hvor hun havde fast bopæl – i det foreliggende tilfælde [mellemøstligt land uden for UNRWAs mandat-område]. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, tiltræder Flygtningenævnet, at betingelserne for meddelelse af asyl efter udlændingelovens § 7 ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2021/46/SELS
