Nævnet omgjorde i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [A] og er muslim af trosretning fra [landsby B] i Hiiraan-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. [I efteråret] 2015 omgjorde Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse og meddelte klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han havde afvist at samarbejde med dem. Til støtte herfor oplyste klageren, at to medlemmer af al-Shabaab i [sommeren] 2014 opsøgte ham på et marked og krævede, at han samarbejdede med dem. Da klageren nægtede at efterkomme dette, gik de pågældende igen. Omkring en uge senere blev klageren på sin bopæl opsøgt af tre medlemmer af al-Shabaab, som gentog, at han skulle tilslutte sig al-Shabaab. Klageren nægtede fortsat at lade sig hverve, hvorefter de pågældende forlod bopælen. Omkring en uge senere blev klageren på et marked igen opsøgt af de to medlemmer af al-Shabaab. Da klageren igen nægtede at tilslutte sig al-Shabaab, blev han beskudt og ramt i [tre kropsdele]. Herefter tog han ophold hos en medicinmand, indtil hans tre fætre hjalp ham med at flygte ud af Somalia. Flygtningenævnet fandt ved sin afgørelse [fra efteråret] 2015, at klageren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia fortsat ville være i risiko for nye henvendelser og overgreb fra al-Shabaabs side. Flygtningenævnet lagde ved afgørelsen vægt på baggrundsoplysningerne om, hvor al-Shabaab fortsat var til stede. Udlændingestyrelsen har [efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Klageren har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter al-Shabaab, fordi han nægtede at samarbejde med dem. Det må efter de foreliggende baggrundsoplysninger lægges til grund, at al-Shabaab fortsat har kontrollen i klagerens hjemområde. Flygtningenævnet lægger ligesom i Flygtningenævnets afgørelse [fra efteråret] 2015 klagerens forklaring til grund omkring sit individuelle modsætningsforhold til al-Shabaab, og at han som følge heraf fortsat vil være i risiko for overgreb fra al-Shabaab ved en tilbagevenden til Somalia. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse er herefter ikke tilstede. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at der ikke er grundlag for at anse klageren for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet klagerens asylmotiv ikke er omfattet af de grunde, der er nævnt i Flygtningekonventionen.” soma/2022/2/imbs
