Nævnet hjemviste i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:[Ansøgeren er etnisk ingusse og sunnimuslim fra Nazran, Ingusjetien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ingusjetien, Rusland frygter at blive fængslet og udsat for fysiske overgreb af lokale myndigheder/FSB, idet ansøgerens bror har en konflikt med myndighederne i hjemlandet. Som asylmotiv har ansøgeren endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælles konflikt med de ingusjetiske og de russiske myndigheder vil få konsekvenser for hende. Til støtte herfor har ansøgeren nærmere oplyst, at hun frygter forfølgelse som følge af hendes brors aktiviteter og hans forsvinden i 2008. Ansøgerens bror deltog på dette tidspunkt aktivt i nogle demonstrationer i protest mod Ingusjetiens præsident, idet ansøgeren ikke ved, om hendes bror var med i en bestemt politisk bevægelse eller gruppering. Ansøgeren og hendes familie har siden været i myndighedernes søgelys, ligesom ansøgeren også har været tilbageholdt og udsat for overgreb i forlængelse af, at hendes bror kortvarigt besøgte familien i 2018. Ansøgeren har oplyst, at hun ved den lejlighed blev løsladt mod bestikkelse og umiddelbart herefter gik i skjul. Efterfølgende er hendes forældre flere gange blevet opsøgt. Ansøgeren har endvidere anført, at hun frygter overgreb som følge af hendes ægtefælles konflikt med myndighederne i Ingusjetien. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om sine asylmotiver ikke kan lægges til grund. Forklaringen fremstår på væsentlige punkter som udbyggende og konstrueret, herunder med hensyn til omfanget af ansøgerens brors involvering og deltagelse i forbindelse med demonstrationer og regeringsmodstand i 2008 samt med hensyn til ansøgerens nærmere viden herom og hendes viden om andre personers deltagelse. Blandt andet henset til ansøgerens alder i 2008 forekommer det således lidet sandsynligt, at ansøgeren i forbindelse med en afhøring i 2018 skulle have været i stand til at identificere flere af brorens bekendte, som skulle have medvirket til at arrangere og deltage i demonstrationer 10 år tidligere. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret vagt og til dels afglidende om sin rejserute, ligesom hun ikke har forklaret overbevisende om sine udrejseforhold, herunder omstændighederne i forbindelse med udstedelsen af russisk nationalitetspas og visumansøgningen, som ses indgivet i Kazakhstan. Ansøgeren har endvidere forklaret ganske vagt om, dels hvordan hendes far i 2018 modtog oplysningen om hendes brors angivelige død, dels om hvordan myndighederne var blevet bekendt med, at hendes bror havde besøgt hende og hendes forældre. Der er endvidere divergenser i ansøgerens oplysninger om hendes kontakt til sine forældre. Således har ansøgeren i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen den [vinteren] 2021 oplyst, at hun kun ønsker at have begrænset kontakt med sine forældre, idet hun frygter, at de russiske myndigheder ad den vej vil blive bekendt med, at ansøgeren befinder sig i Danmark, og at kontakt med forældrene i det hele taget kan skabe problemer for dem. Ansøgerens frygt på dette punkt synes ikke fuldt ud forenelig med hendes oplysning under den udvidede oplysningssamtale [sommeren] 2021 om, hun regelmæssigt har en telefonisk kontakt med sin mor, og myndighederne i hjemlandet allerede har kendskab til ægteskabet mellem ansøgeren og hendes mand. I det omfang, ansøgerens forklaring måtte kunne lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at de anførte omstændigheder skulle sætte hende i et asylrelevant modsætningsforhold til myndighederne i hjemlandet, idet hun har oplyst, at hun efter tilbageholdelsen og afhøringen i 2018 blev løsladt uden videre og uden betingelser og ikke efterfølgende er blevet opsøgt af myndighederne. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har oplyst, at hun ikke nærer nogen frygt i forbindelse med slægtningen [A] konflikt med og overgivelse af sig selv til myndighederne. Flygtningenævnet finder, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren på det anførte grundlag ved en tilbagevenden til Rusland (Ingusjetien) vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Der er under nævnsmødet fremkommet oplysninger, som ses at støtte et synspunkt om, at familiemedlemmer til personer, som tilhører samme familieslægt som ansøgerens ægtefælle, har et asylrelevant beskyttelsesbehov, og som kan meddeles opholdstilladelse som følge af det modsætningsforhold, som bl.a. på grund af en blodfejde, er opstået mellem den omhandlede familie og myndighederne. Flygtningenævnet finder, at dette spørgsmål, som ansøgeren ikke er givet lejlighed til at forklare nærmere om under samtalerne med Udlændingestyrelsen, ikke i fornødent omfang er oplyst for nævnet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på, at den del af ansøgerens asylmotiv, der angår hendes ægtefælles konflikt med myndighederne, oplyses nærmere. rusl/2022/ROZ
