Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Frankrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en kvinde, der var meddelt afslag på asyl i Frankrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren frygtede for sit liv i Frankrig på grund af en konflikt med sin familie, at hun var religiøst viet med en dansk statsborger samt til, at klageren var gravid. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Frankrig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Frankrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Frankrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Frankrig den [dato i efteråret] 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren i Frankrig frygter for sit liv på grund af sin konflikt med sin familie, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren, såfremt hun har behov herfor, må henvises til at søge de franske myndigheders beskyttelse i den anledning, idet myndighederne må antages at have viljen og evnen til at yde den nødvendige beskyttelse. Flygtningenævnet finder endvidere, at klageren må henvises til at rette henvendelse til de franske myndigheder, såfremt hun ønsker at søge sin asylsag genoptaget. Heller ikke den omstændighed, at klageren har oplyst, at hun er blevet religiøst viet med en dansk statsborger kan føre til, at hendes asylansøgning skal behandles i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren har oplyst, at hun mødte den mand, som hun er blevet religiøst viet med, i Frankrig i [sommeren] 2021, at ægteskabet som anført af Udlændingestyrelsen i styrelsens afgørelse ikke kan anses for retsgyldigt, samt at der ikke har eksisteret et længerevarende samlivsforhold. Hertil bemærkes, at det er et grundlæggende princip i Dublinforordningen, at kun en medlemsstat skal være ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Endvidere kan den omstændighed, at klageren er gravid og venter barn med en herboende mand, ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet finder således ikke, at hensynet til barnets tarv og hensynet til familielivet, som det fremgår af Dublinforordningen, herunder præamblens punkt 13, 14 og 17, FN's Børnekonvention, EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren er blevet gravid på et tidspunkt, hvor hun hverken havde lovligt ophold i Danmark eller en berettiget forventning om at opnå det. For så vidt angår det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren som gravid kan få problemer med at modtage tilstrækkelig hjælp i Frankrig, henviser Flygtningenævnet til, at det fremgår af AIDA, Country Report: France 2020 Update, af 20. marts 2021, side 111, at afviste asylansøgere har adgang til sundhedsprogrammet PUMA i en periode på seks måneder, og at State Medical Aid (AME) herefter giver mulighed for adgang til gratis behandling på hospitaler og hos læger. Det bemærkes videre, at det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af klageren underretter de franske myndigheder om klagerens forhold, herunder vedrørende hendes graviditet, såfremt hun samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Frankrig er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Frankrig, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering af sagen, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Fran/2022/1/rila
