Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Cypern i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Cypern. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Cypern. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er registreret med Eurodac-hit den 4. oktober 2013 i Cypern, at Cypern efter de foreliggende oplysninger er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 25, stk. 2, såkaldt accept by default, og at Cypern dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at Cypern den 5. januar 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, jf. artikel 25, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Cypern er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Cypern, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af AIDA, Country Report: Cyprus, 2020 Update, fra april 2021, side 46, fremgår, at udlændinge, som ikke har fået færdigbehandlet deres asylsag i Cypern, og som bliver returneret i overensstemmelse Dublinforordningen, ikke bliver frihedsberøvet. Dublin-returnees vil ved overførsel til Cypern blive indkvarteret på Kofinou modtagecenter, som er et åbent center for asylansøgere. Såfremt udlændingens asylsag i Cypern ikke er færdigbehandlet, vil asylproceduren blive genoptaget med henblik på videre behandling. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af rapporten, side 69, fremgår, at asylansøgere, der bliver returneret i medfør af Dublinforordningen, og hvis sager ikke er endeligt afsluttede, har ret til indkvartering og modtagevilkår. Det forhold, at de cypriotiske myndigheder behandler asylansøgninger fra ansøgere fra Bangladesh i en åbenbar grundløs-procedure, at anerkendelsesprocenten er meget lav, og at klageren frygter at blive udsendt til Bangladesh, kan heller ikke føre til, at klagerens ansøgning om international beskyttelse skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Cypern har tiltrådt Flygtningekonventionen og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at tro, at Cypern ikke lever op til sine internationale forpligtelser, herunder forbuddet mod refoulement. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om klagerens ophold i Danmark siden 2017 kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Cype/2022/1/crt
