Nævnet omgjorde i november 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 8, stk. 2. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk Bembe og kristen fra [by] i Syd Kivu, Den Demokratiske Republik Congo. Det fremgår af sagen, at klageren og hendes familie [i vinteren] 2011 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2. Klageren og hendes familie indrejste herefter til Danmark. Klageren var på daværende tidspunkt mindreårig. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren sammen med sin familie [i foråret] 2019 repatrierede til Den Demokratiske Republik Congo. Klageren var på tidspunktet for udrejsen mindreårig. [I efteråret] 2020 henvendte klageren sig skriftligt til Udlændingestyrelsen og oplyste, at hun havde brug for hjælp, og at hun ønskede at vende tilbage til Danmark. Klageren indgav også ansøgning om, at hendes opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet. [I vinteren] 2021 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse ikke var bortfaldet. Udlændingestyrelsen bemyndigede samtidig den danske ambassade i Kampala, Uganda, til at udstede rejsedokumenter med en gyldighed på 60 dage til klageren. [I vinteren] 2021 anmodede klageren Udlændingestyrelsen om at forlænge fristen for indrejse til Danmark. I brev af [vinteren] 2021 forlængede Udlændingestyrelsen klagerens frist for indrejse til Danmark frem til [foråret] 2021. Klageren blev samtidig vejledt om konsekvenserne ved ikke at indrejse til Danmark før fristens udløb [i foråret] 2021. [I foråret] 2021 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 4 samt § 17 a, stk. 1 og 6, idet klageren frivilligt havde taget ophold i sit hjemland, at klageren havde opholdt sig i hjemlandet i mere end 12 på hinanden følgende måneder, og at klageren havde gjort brug af muligheden for at fortryde repatriering. Flygtningenævnet finder på baggrund af de helt særlige omstændigheder i sagen, herunder den verdensomspændende corona-pandemi, hvor der var rejserestriktioner blandt andet med hensyn til indrejse i blandt andet Danmark på tidspunktet for den forlængede indrejsefrists udløb [ i foråret] 2021, at klagerens opholdstilladelse efter en samlet vurdering ikke skal anses for bortfaldet. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på det oplyste om Udlændingestyrelsens praksis i Folketingsbesvarelse af 18. marts 2021 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor der til brug fra besvarelsen har været indhentet oplysninger fra blandt andet Udlændingestyrelsen om, i hvilket omfang der ved sagsbehandlingen tages hensyn til restriktioner som følge af Covid-19. Det fremgår således heraf blandt andet, at Udlændingestyrelsen ved sagsbehandlingen tager hensyn til restriktioner som følge af corona-pandemien, og at Udlændingestyrelsen herunder i forbindelse med sager om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse har anlagt den praksis, hvorefter fristen for genindrejse kan forlænges, hvis det kan dokumenteres, at udlændingen reelt har været indrejsehindret som følge af corona-pandemien. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2.” Demo/2021/5/sels
