Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er kristen katolik fra [en navngiven by], Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Colombia frygter [en navngiven guerillagruppe]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i forbindelse med sit forfatterskab af religiøse tekster opholdt sig alene i [et navngivent] bjergområde, hvorfor [guerillagruppen] mistænker ansøgeren for at være informant for den colombianske hær, herunder at ansøgeren har videregivet oplysninger om guerillagruppens narkoforhold samt om narkoruterne til den colombianske hær. [Guerillagruppen] har på den baggrund erklæret ansøgeren for et militært mål, og [guerillagruppen] har efterfølgende opsøgt ansøgeren på [et navngivent] kloster. Ansøgeren har offentliggjort sine religiøse tekster på sin selvoprettede [navngivne] internetside i 2010-2011, og internetsidens indhold var offentligt tilgængeligt i cirka fem år. Ansøgeren slettede internetsiden inden sin udrejse af Colombia i 2016, da han ikke ønskede at efterlade sig spor. Få måneder inden ansøgerens udrejse i 2016 blev ansøgeren beskudt uden for sin bopæl af ukendte personer, som ansøgeren formoder var fra [den navngivne] guerillabevægelse. Ansøgeren frygter endvidere, at biskoppen og lokalbefolkningen fra ansøgerens hjemområde ikke længere ønsker at støtte og hjælpe ansøgeren, og at han derfor vil blive udstødt fra samfundet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Colombia risikerer asylbegrundende overgreb mv. fra [den navngivne] guerillagruppen. Flygtningenævnet har i den forbindelse i første række lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema af [en dato i sommeren] 2020 under pkt. 6 om sit asylmotiv anførte, at han på grund af sit forfatterskab og sine skrifter, som ansøgeren udbredte på en webside ”modtog trusler fra armerede grupperinger”, og at han efter ”råd fra naboer samt vores lokale befolkning fandt jeg hurtigt frem til, at jeg var et militært mål for disse guerillagrupper”. Heroverfor står, at ansøgeren i blandt andet sin oplysnings- og motivsamtale [en dato i sommeren] 2020 oplyste, at ”Guerillaen beskyldte ansøger for at videregive oplysninger om narkoforhold og narkoruten til hæren”, hvilket han til dels gentog ved samtalen med Udlændingestyrelsen [en dato i foråret] 2021, idet han oplyste, at problemerne begyndte, fordi han ”blev beskyldt for at være informant”, og fordi han var bosat i en såkaldt rød zone. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylansøgningsskema ikke har oplyst noget om den skudepisode, der skulle have været fundet sted i slutningen af 2015 eller begyndelsen af 2016, og som guerillaen skulle stå bag. Det ville have været ganske nærliggende at oplyse herom, når ansøgeren i asylansøgningsskemaet oplyste, at han var et militært mål for guerillagrupperne. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at præsten [A] i 1996 modtog en trussel fra [en navngiven guerillagruppe], og at skudepisoden herefter skulle have fundet sted mere end 10 år efter (hvilket efter det oplyste skulle have været ultimo 2015 eller primo 2016). Herudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om den nævnte skudepisode. Til oplysnings- og motivsamtalen [en dato i sommeren] 2020 forklarede ansøgeren om skudepisoden blandt andet, at ”[a]nsøgeren oplevede en dag, at en bil kom kørende hen mod ham, og der blev skudt mod ansøgeren”, mens ansøgeren til samtalen [en dato i foråret] 2021 forklarede blandt andet, at bilen ”holdt i ca. en halv time uden for ansøgerens hytte”, at han på et tidspunkt hørte ca. 8 skud, og at en broder fra et nærliggende kloster ”gik hen for at tale med personerne i bilen”. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det ikke var en konkret trussel eller lignende, der begrundede ansøgerens udrejse i [vinteren] 2019 fra Colombia, men at ansøgeren – som forklaret [en dato i foråret] 2021 – udrejste, ”fordi han havde det røde stempel og efter at have talt med biskoppen, fik han at vide, at der ikke var mere støtte at hente”, hvilken støtte relaterede sig til ansøgerens religiøse virke. På den anførte baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, idet nævnet af de grunde, der er anført ovenfor, i øvrigt bemærker, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at ansøgeren udsendes til Colombia.” Colo/2022/1/MLVT
