Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Vietnam. Indrejst i vinteren 2019/2020 Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk vietnameser og katolik fra [by] provinsen i [amtet]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at få problemer med myndighederne, idet han har deltaget i demonstrationer. Ansøgeren frygter endvidere, en person ansøgeren har lånt penge af, da han udrejste af Vietnam. Ansøgeren har, som støtte for sit asylmotiv, henvist til, at han i 2003 blev chikaneret af de vietnamesiske myndigheder, idet de ville overtage familiens grund til ny bebyggelse. Ansøgeren kastede i den forbindelse sten efter gravmaskiner, hvilket førte til, at han blev anholdt. Ansøgeren blev efter et døgn løsladt, idet ansøgerens mor betalte 10.000.000 VND for løsladelsen. Ansøgeren har yderligere oplyst, at myndighederne i 2017 ødelagede familiens farm, da de påstod, at farmen var forurenende for miljøet. Myndighederne opsøgte også ansøgerens familie i 2018, hvor de fjernede familiens grise og høns, idet de påstod, at de var smittet med sygdomme. Andre familier i ansøgeren hjemområde blev ikke udsat for lignende behandling. Ansøgeren har videre, som støtte for sit asylmotiv, henvist til, at han i perioden 2014-2017 deltog i syv-otte demonstrationer imod fabrikken [A], hvor han var en af de personer, der talte i megafon. Under nogle af disse demonstrationer havde politiet hyret en gruppe personer, der kastede med sten efter demonstranterne, og ansøgeren blev under den sidste demonstration anholdt. Ansøgeren blev herefter transporteret til politistationen, hvor han blev placeret i et rum med tre andre. De blev slået med en jernstang på kroppen, herunder på nakken, ryggen og hofterne. Poltiet forsøgte, at tvinge ansøgeren til at underskrive et dokument, hvori ansøgeren indrømmede, at han havde deltaget i urolighederne og ødelæggelserne, og hver gang ansøgeren nægtede slog politiet ansøgeren. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring otte-ni dage, og blev kun løsladt, fordi han havde fået det dårligt af slagene og han fik lov til at tage på hospitalet. Poltiet informerede ansøgeren om, at han ikke måtte forlade hjemmet i de følgende tre måneder. Ansøgeren var indlagt på hospitalet i to-tre uger. Ansøgeren modtog i marts 2017 en indkaldelse af politiet med henblik på en samtale om ansøgerens deltagelse i demonstrationerne. Ansøgeren rejste dog til Laos før indkaldelsesdatoen. Ansøgerens ægtefælle modtog endnu et brev med en indkaldelse af myndighederne, imens ansøgeren var i Laos, og i dette brev fremgik det, at ansøgeren ville blive anholdt, hvis han ikke mødte op på indkaldelsesdagen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at der er flere af demonstranterne, der løbende er blevet anholdt og forgiftet af myndighederne i fængslet og afgået ved døden. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med de vietnamesiske myndigheder, som følge af ansøgerens deltagelse i demonstrationer. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [efteråret] 2022. Ansøgerens forklaring herom har således været både divergerende og udbyggende på flere punkter. Ansøgeren har blandt andet forklaret divergerende omkring, hvornår ansøgeren deltog i demonstrationer, om det var fra [vinteren] [2013/2014] til [vinteren] [2015/2016) eller fra 2015 til 2017, om hvor længe ansøgeren var tilbageholdt i forbindelse med sin anholdelse under den sidste demonstration, om det var 3 dage eller 8-9 dage og om hvorvidt myndighederne i forbindelse med løsladelsen af ansøgeren fastsatte som betingelse, at ansøgeren ikke måtte forlade sit hjem i tre måneder eller ikke fastsatte betingelser. Ansøgeren har også forklaret udbyggende omkring hvornår han udrejste af Vietnam efter sin løsladelse, om han opholdt sig to måneder på sin bopæl før sin udrejse til Laos, hvor han opholdt sig i 6-8 måneder eller om han efter løsladelsen opholdt sig hjemme i to uger før sin udrejse til Laos, hvor han opholdt sig i to måneder. Flygtningenævnet har endvidere henset til, at ansøgeren er udrejst af Vietnam til Laos og retur til Vietnam, samt senere udrejst til Rumænien legalt og ved brug af eget nationalitetspas. Ansøgeren har på nævnsmødet herom nu forklaret, at han i forbindelse med sin udrejse til Rumænien ikke benyttede sit eget pas, men at han betalte en person for at lave et falsk pas med et andet navn, men med ansøgerens foto. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring herom er udbyggende i forhold til ansøgerens tidligere forklaringer i sin Oplysnings- og Motivsamtale [i foråret] 2022 og samtale [i sommeren] 2022, hvor ansøgeren ikke har oplyst, at han udrejste til Rumænien på et falsk pas. Af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder landinfo temanotat Vietnam: Pass og indrejsedokumenter, fra november 2022, fremgår, at det ikke er muligt for vietnametiske statsborger, at forlade deres hjemland, hvis de for eksempel er involveret i en retssag eller dømt. Flygtningenævnet har endelig henset til, at ansøgeren er udrejst af Vietnam ved årsskiftet 2018/2019 og er indrejst i Danmark [i foråret 2020], men først har indgivet ansøgning om asyl [i foråret] 2022 mere end to år efter sin indrejse. Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at ansøgerens sognepræst i Vietnam har fortalt ansøgerens ægtefælle, at ansøgerens navn står på en liste hos de vietnamesiske myndigheder, kan ikke føre til en anden vurdering, idet ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for karakteren af denne liste, eller om baggrunden for præstens besiddelse heraf. Det forhold, at de vietnamesiske myndigheder skulle have ødelagt ansøgerens families farm og fjernet dyrene, kan heller ikke føre til en anden vurdering, idet myndighederne overfor familien oplyste, at farmen var forurenende for miljøet og dyrene smittet med sygdomme, hvilket er socioøkonomiske forhold, som ikke kan begrunde asyl. Ansøgeren har endelig forklaret udbyggende om, hvorvidt ansøgeren efter sin løsladelse modtog et brev fra myndighederne med indkaldelse til møde på politistationen i starten af [foråret] 2017 og at ansøgerens ægtefælle senere modtog endnu et brev på bopælsadressen, hvoraf fremgik at ansøgeren ville blive anholdt, og udbyggende om, hvorvidt myndighederne tog fotografier i forbindelse med demonstrationerne og anholdt personer, som de kunne genkende. Af de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen kan Flygtningenævnet endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med en lånehaj i Vietnam, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom, herunder hvorvidt ansøgeren har overdraget en grund til lånehajen som betaling for sin gæld, og at ansøgeren i overdragelsesdokumentet skulle have anført ansøgerens ægtefælles nye adresse, såfremt ansøgeren frygtede lånehajen, og om hvorvidt ansøgerens ægtefælle bor på samme adresse som ansøgerens forældre eller er flyttet hjem til sine egne forældre. De af ansøgeren til nævnsmødet fremlagte tekstbeskeder med trusler fra den angivelige lånehaj kan, henset til tidspunktet for fremlæggelsen heraf, ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2022. Løbenummer: Viet/2022/1/ajni
