Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Uganda. Sagen er sambehandlet med ugan/2022/4/eeb. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk muganda og kristen af trosretning fra [distrikt], Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive slået ihjel, udsat for overgreb eller kidnappet af de ugandiske myndigheder, fordi hendes mor har arbejdet som [stilling] i [politisk parti], da hun boede i Uganda, og fordi ansøgerens mor i 2020 i forbindelse med et forestående regeringsvalg i Uganda begyndte at [have aktivitet] på [socialt medie], hvor hun kritiserer regeringen i Uganda. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ikke kan etablere et liv i Uganda, fordi hun ikke har noget netværk eller færdiggjort en uddannelse, og at hun derfor ikke vil kunne få et arbejde. Ansøgerens mor indrejste i Danmark [i foråret] 2010 og fik opholdstilladelse som familiesammenført [i sommeren] 2014. Ansøgeren og hendes søskende boede i tiden efter moderens udrejse hos deres moster i Uganda, indtil de udrejste af lufthavnen i Kampala i Uganda [i vinteren 2019/2020]. Flygtningenævnet lægger indledningsvist vægt på, at de alle udrejste legalt på deres nationalitetspas, der var udstedt til lejligheden, med besøgsvisum til deres mor i Danmark. De indrejste i Danmark [i vinteren 2019/2020]. Det fremgår af samtalereferat af [efteråret 2021] fra Udlændingestyrelsen og af forklaringen for Flygtningenævnet, at ansøgeren forklarede, at hun rejste til Danmark sammen med sine søskende for at besøge deres mor i Danmark, og at de skulle tilbage til Uganda efter besøget. [I vinteren 2019/2020] søgte ansøgeren om familiesammenføring til moderen. [I efteråret] 2020 meddelte Udlændingestyrelsen afslag herpå, hvilket blev stadfæstet af Udlændingenævnet [i sommeren] 2021. [I efteråret] 2020 oprettede ansøgerens mor [en profil på et socialt medie].” Det fremgår, at [beskrivelse af profilen]. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren først søgte om asyl [i sommeren] 2021 efter sin brors ansøgning om asyl [i sommeren] 2021 i forbindelse med hans sigtelser for ulovligt ophold og ulovligt arbejde - og således mere end halvandet år efter deres ankomst til Danmark. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at hun ikke har været udsat for hverken trusler eller henvendelser. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren har nogen asylbegrundende konflikt med myndighederne i Uganda som følge af hendes mor, herunder henset til, at hun i perioden fra moderens udrejse [i foråret] 2010 indtil hendes udrejse [i vinteren 2019/2020] har været i stand til at bo i Uganda uden at opleve problemer med myndighederne, ligesom hun endvidere kunne udrejse legalt [i vinteren 2019/2020]. Det kan ikke medføre et andet resultat, at ansøgerens mor - efter Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring af ansøgeren [i efteråret] 2020 - efterfølgende [i efteråret 2020] oprettede [en profil på et socialt medie], som ansøgeren redigerer. [Profilen på et socialt medie] fremstår som en fortrinsvis religiøs [profil]. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun i Uganda vil blive udsat for asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda ikke har et sted at bo, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at socioøkonomiske forhold ikke kan begrunde asyl. Endvidere bemærkes, at de generelle forhold i Uganda ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: ugan/2022/5/eeb
