Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Uganda. Sagen er sambehandlet med ugan/2022/5/eeb. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk muganda og kristen af trosretning fra [distrikt], Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at regeringen eller myndighederne vil kidnappe eller dræbe ham på grund af hans mors politiske forhold. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hans mor, da hun boede i Uganda, arbejdede som [stilling] for [politisk parti], og at hun i forbindelse med regeringsvalget i Uganda i 2020 begyndte at [have aktivitet] på [socialt medie], hvor hun kritiserede regeringen i Uganda. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre henvist til, at hans ven, [A], blev dræbt i Uganda, fordi nogle personer forvekslede ham med ansøgeren. Ansøgerens mor indrejste i Danmark [i foråret] 2010 og fik opholdstilladelse som familiesammenført [i sommeren] 2014. Ansøgeren og hans mindre søskende boede i tiden efter moderens udrejse hos deres moster i Uganda, indtil de udrejste af lufthavnen i Kampala i Uganda [i vinteren 2019/2020]. Flygtningenævnet lægger indledningsvist vægt på, at de alle udrejste legalt på deres nationalitetspas, der var udstedt til lejligheden, med besøgsvisum til deres mor i Danmark. De indrejste i Danmark [i vinteren 2019/2020]. Det fremgår af samtalereferat af [efteråret] 2021 fra Udlændingestyrelsen og af forklaringen for Flygtningenævnet, at ansøgeren forklarede, at den eneste grund til, at de udrejste af Uganda, var, at de skulle besøge deres mor i Danmark, og at de skulle tilbage til Uganda, efter de havde besøgt deres mor. [I vinteren 2019/2020] ansøgte ansøgeren om familiesammenføring til moderen. [I efteråret] 2020 meddelte Udlændingestyrelsen afslag herpå, hvilket blev stadfæstet af Udlændingenævnet [i sommeren] 2021. [I efteråret] 2020 oprettede ansøgerens mor [en profil på et socialt medie].” Det fremgår, at [beskrivelse af profilen]. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren først søgte om asyl [i sommeren] 2021 i forbindelse med sigtelser for ulovligt ophold og ulovligt arbejde og således mere end halvandet år efter sin ankomst til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring vedrørende asylmotivet til grund. Ansøgeren har forklaret afglidende og udetaljeret på spørgsmål bl.a. vedrørende de angivelige telefoniske trusler, som han skulle have fået i Uganda og Danmark. Han har forklaret divergerende og udbyggende bl.a. om, hvorvidt han skulle være blevet opsøgt personligt i Uganda pga. moderen. Til asylsamtalen [i efteråret] 2021 oplyste han, at han blev opsøgt på sin skole af to mænd, der spurgte ham, hvor hans mor befandt sig. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2021 oplyste ansøgeren ikke om episoden. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev opsøgt flere gange. Dette svækker ansøgerens generelle troværdighed. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren har nogen asylbegrundende konflikt med myndighederne i Uganda som følge af hans mor, herunder henset til, at han i perioden fra hendes udrejse [i foråret] 2010 indtil hans udrejse [i vinteren 2019/2020] har været i stand til at bo i Uganda uden at opleve problemer med myndighederne, ligesom han endvidere kunne udrejse legalt [i vinteren] 2019. Det kan ikke medføre et andet resultat, at ansøgerens mor - efter Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring af ansøgeren [i efteråret] 2020 - efterfølgende [i efteråret] 2020 oprettede [en profil på et socialt medie], som ansøgeren redigerer. [Profilen på et socialt medie] fremstår som en fortrinsvis religiøs [profil]. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han i Uganda vil blive udsat for asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda ikke har et sted at bo, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at socioøkonomiske forhold ikke kan begrunde asyl. Endvidere bemærkes, at de generelle forhold i Uganda ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: ugan/2022/4/eeb