Nævnet omgjorde i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [flygtningelejr]i Damaskus, Syrien. Klageren har været medlem af foreningen [forening] siden [foråret] 2021 og deltaget i flere demonstrationer i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i foråret] 2013 klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den [dato i sommeren] 2013 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i foråret] 2013. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede overgreb fra den regeringskontrollerede organisation [organisation], efter at hun som vejleder på en skole modtog et trusselsbrev. Klageren henviste som yderligere asylmotiv til de generelle forhold i Syrien. Den [dato i efteråret] 2013 anmodede DRC Dansk Flygtningehjælp om, at sagen blev genoptaget. Flygtningehjælpen henviste til Flygtningenævnets præcisering af praksis af 18. september 2013 vedrørende afviste syriske asylansøgere. Den [dato i vinteren 13/14] genoptog Flygtningenævnet behandlingen af sagen og meddelte samtidig klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, med henvisning til de generelle forhold i [flygtningelejr] i Damaskus. Udlændingestyrelsen har den [dato i foråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Klageren har herudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive udsat for overgreb af de syriske myndigheder, fordi hun er eksponeret som kritiker af den syriske regering. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun i [2021] er stået frem med navn og udtalt sig kritisk om den syriske regering på det arabiske medie [arabisk medie]. Dette er sket i forbindelse med, at hun [nærmere oplysninger om udtalelse]. Hun har endeligt henvist til, at hun er i risiko for at blive associeret med oprørerne, idet disse har anvendt en ejendom i [område i Rif Damaskus], som hun ejer, som kommadocenter og til opbevaring af våben. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. Dette støttes også af EASO-rapporten ”Country Guidance Syria – Common analysis and guidance note” fra september 2020 og EASO-rapporten “Syria Security Situation – Country of Origin Information Report” fra juli 2021. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun som følge af, at hendes [ejendom] er blevet bombet, fordi det ifølge klagerens forklaring blev brugt af oprørere, er i risiko for forfølgelse fra det syriske regime. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på oplysningen om, at oprørerne først overtog [ejendommen] efter klagerens udrejse, at det ikke kun var klagerens [ejendom], der blev anvendt af oprørere og bombet, og at det var en statsansat, som hun havde bedt om at holde øje med [ejendommen], der fortalte hende om bombningen af [ejendommen]. Klageren har i Danmark deltaget i flere demonstrationer mod det syriske regime og lægger på sin åbne [socialt medie] kritisk materiale af politisk karakter rettet mod det syriske regime. Klageren har endvidere i [2021] deltaget i et arabisksproget [program] på [arabisk medie]. [Nærmere oplysninger om mediet] og er i opposition til regimet i Syrien. Under [pragrammet] udtaler klageren sig kritisk, og klagerens navn vises i den forbindelse. Efter sit indhold og omfanget af eksponeringen sammenholdt med klagerens øvrige aktiviteter lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren har kritiseret det syriske regime på en sådan måde og i et sådant omfang, at klageren for de syriske myndigheder må fremstå som modstander af det syriske styre. Flygtningenævnet finder ud fra det forsigtighedsprincip, der er gældende ved vurdering af asylansøgere fra Syrien, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien har påkaldt sig en sådan interesse, at hun kan risikere at blive afhørt og i den forbindelse blive udsat for overgreb fra de syriske myndigheder. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i foråret] 2021 således, at klageren får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” syri/2022/78/rila
