Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: "Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning og fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2014, og at Udlændingestyrelsen [i foråret] 2014 meddelte hende opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Syrien. Det fremgår videre af sagen, at Udlændingestyrelsen [i vinteren 20/21] vurderede, at klageren ikke længere havde et beskyttelsesbehov efter udlændingeloven. Udlændingestyrelsen vurderede imidlertid, at klagerens opholdstilladelse skulle bevares på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 19 a, stk. 1. Klagerens opholdstilladelse er senest blevet forlænget [i efteråret] 2021. Klageren har [i efteråret] 2021 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun er født statsløs palæstinenser, og at hun opnåede syrisk statsborgerskab, da hun blev gift med sin tidligere ægtefælle. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at klageren på nævnsmødet har forklaret, at hun fortsat er syrisk statsborger, hvilket hun har været siden 1995. Herudover bemærker nævnet, at klageren efter at have indleveret sin opsigelse har fået godkendt opsigelsen, således at hun med myndighedernes tilladelse har forladt sin stilling som offentlig ansat skolelærer. Det forhold, at klageren i Danmark har deltaget i tre demonstrationer, hvor hun ikke har holdt tale eller på anden vis er blevet profileret, at hun på [socialt medie] har viderepostet blandt andet et oplag fra en demonstration i [en by i Danmark], der blev afholdt for nogle dage siden, som hun ikke selv har deltaget i, eller at der på [et udenlandsk medie] måtte være vist klip fra en demonstration, som klageren har deltaget i, hvor hun ikke holder tale, ikke nævnes ved navn eller i øvrigt profileres, kan heller ikke være asylbegrundende. Det forhold, at klageren skulle være kommet i myndighedernes søgelys som følge af, at hendes kusine og dennes søn forsvandt, samt at hendes bror arbejdede som læge i [x-lejren] er ikke asylbegrundende. Det bemærkes, at det alene bygger på klagerens egne formodninger, at hun som følge heraf skulle være kommet i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet finder heller ikke, at det forhold, at klageren subjektivt frygter de syriske myndigheder som følge af sin palæstinensiske oprindelse – uanset sit syriske statsborgerskab - kan være asylbegrundende. Det bemærkes herved, at klageren har været ansat i den syriske offentlige sektor som lærer i mange år, at hun uden problemer med myndighederne udrejste legalt af Syrien i 2014, og at hun ikke har modtaget trusler eller lignende fra myndighedspersoner eller andre. Det forhold, at klageren har været udrejst af Syrien siden 2014, vurderer Flygtningenævnet ikke kan anses for at skabe en reel konflikt med myndighederne. Det fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, based on interviews between 16 to 27 november 2018 in Beirut and Damascus” fra februar 2019, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen. Det forhold, at klageren ikke har bolig eller job i Syrien, er forhold af socio-økonomisk karakter, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Da klageren således ikke har konflikter i Syrien, herunder med kriminelle, politiske eller religiøse organisationer eller grupper eller andre, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i nogen risiko for straf eller overgreb fra de syriske myndigheder side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse” syri/2022/60/rila
