Nævnet omgjorde i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 3. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra […], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Klageren har deltaget i demonstrationer i Danmark imod den syriske præsident Bashar al-Assad. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold og at hun ikke havde en ægtefælle til at passe på sig. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2022 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse eller længere er tilstede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse forsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold. Klageren har videre henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder grundet hendes deltagelse i demonstrationer i Danmark, og at hun frygter, at de syriske myndigheder vil fængsle hende og udsætte hende for tortur på grund af hendes sønner. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har deltaget i syv til ti demonstrationer i Danmark imod Bashar al-Assad. Klageren har ikke haft en fremtrædende rolle, men hun har talt med en kvinde med en mikrofon om, at hun deltog i demonstrationerne grundet krigen i Syrien, og at Bashar al-Assad anholder alle herunder kvinder og børn. Klageren bar det syriske flag under demonstrationerne, og klagerens søn har taget billeder af dem og lagt billederne på [et socialt medie]. Klageren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at de syriske myndigheder opsøgte hende på hendes bopæl tre gange og spurgte til hendes sønner. Den sidste opsøgning var seks til syv måneder før hun udrejste af Syrien. Årsagen til opsøgningerne var, at de syriske myndigheder ville genindkalde hendes sønner til militæret. Klageren fortalte til de syriske myndigheder, at hendes sønner var udrejst, hvorefter hun blev taget med på stationen, hvor hun skrev under på, at de var udrejst. De syriske myndigheder truede klageren med at fængsle hende og udsætte hende for tortur, såfremt hun ikke fortalte sandheden. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet tiltræder uanset dette af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien ikke vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker, at det af Flygtningenævnet anlagte forsigtighedsprincip ved risikovurderingen i sager vedrørende Syrien ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus og Rif-Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. En nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et væsentligt indgreb i hendes ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 3, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, hvori indgår den tid, som klageren har opholdt sig i Danmark, klagerens alder og svækkede helbred, at hun aldrig har boet alene, at hun stort set aldrig har været tilknyttet arbejdsmarkedet, at hun ikke har familie eller bekendte i Syrien, som hun må antages at kunne tage ophold hos, at det vil være i strid med EMRK artikel 8 at inddrage klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2022, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.” Løbenummer: Syri/2022/183/anjv
