Nævnet meddelte i december 2022 opholdstilladelse til en mandelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2021 idømt fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder og muslim fra Aleppo, [bydel]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvunget til militærtjeneste, da han har unddraget sig militærtjeneste i mange år. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste af samvittighedsmæssige grunde. Klageren har som asylmotiv også henvist til, at han frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de syriske myndigheder, Den Frie Syriske Hær og den iranske efterretningstjeneste uden en rettergang, da de har ledt efter ham i lang tid, fordi han er kurder. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive udsat for tortur, fordi de syriske myndigheder, den iranske efterretningstjeneste, Daesh, Den Frie Syriske Hær og den russiske efterretningstjeneste vil mistænke ham for at være spion eller arbejde for udenlandske efterretningstjenester, fordi han har boet i Danmark i mange år. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre en række gange er blevet opsøgt af myndighederne, hvor de har fået at vide, at han frivilligt skal møde op til militærtjeneste, og at hans forældre ellers vil blive udsat for konsekvenser. Udlændingestyrelsen har i sin afgørelse lagt til grund, at klageren er en mand i den militærpligtige alder, og at han ikke vil aftjene militærtjeneste af samvittighedsmæssige grunde. Udlændingestyrelsen har på den baggrund vurderet, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet tiltræder med samme begrundelse, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens artikel A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt. skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til udlændingelovens § 10, stk. 3, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensyn til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren er ved [landsretten] ankedom af [vinteren] 2021 idømt [antal dage] fængsel for overtrædelse af [bestemmelse sædelighedsloven], ved via sin [socialt medie A] og [socialt medie B] i to tilfælde at have delt [1-3] filer indeholdende en video med børnepornografisk materiale i kategori 3. Efter oplysningerne om det begåede forhold sammenholdt med længden af den idømte straf, finder Flygtningenævnet efter en konkret vurdering, at klageren ikke kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse som angivet i artikel 33, stk. 2. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at udelukke klageren for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt”. Syri/2022/181
