Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Myanmar. Indrejst i 2007.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk tamiler og hindu fra [by], [område], Myanmar. Det fremgår af sagen, at klageren [i sommeren] 2007 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2007. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2017 udrejste til Myanmar. Klageren udrejste med sin familie med henblik på at tage permanent ophold i Myanmar. [sommeren] 2021 henvendte klageren sig til Udlændingestyrelsen, idet familien ønskede at fortryde deres repatriering. [vinteren] 2021 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4 og § 17 a, stk. 1, nr. 1., idet klageren havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet finder, at klageren må anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., og at han frivilligt har taget bopæl i sit hjemland, Myanmar jf. udlændingelovens § 17, stk. 4. Flygtningenævnet finder endvidere, at klageren har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder jf. udlændingelovens § 17a, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af betænkning 1982 nr. 968, side 153, at ”en opholdstilladelse bortfalder, når en udlændig opgiver sin bopæl i Danmark. En opgivelse foreligger hvis udlændingen ved egne handlinger tilkendegiver dette, f.eks. ved fraflytning til udlandet, afhændelse af bolig og ejendele, opgivelse af arbejde, framelding til folkeregister, fagforening m.v., flytning af bohave eller på anden måde.” Efter klagerens egne oplysninger er han rejst tilbage til Myanmar for at tage permanent ophold i hjemlandet, da forholdene var forbedrede. Klageren er i Det Centrale Personregister registreret som udrejst til Myanmar [i efteråret] 2017. Klageren har således foretaget sådanne handlinger, at han kan anses for at have opgivet sin bopæl i den forstand, som finder anvendelse efter udlændingelovens § 17, stk. 1. Ved vurderingen af, om klageren frivilligt har taget ophold i sit hjemland, lægger nævnet vægt på, at klageren selv har oplyst dette, ligesom klageren først tog kontakt til de danske myndigheder i [sommeren] 2021 med henblik på at fortryde sin repatriering. Af de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige forhold efter udlændingelovens § 17, stk. 3, der kan føre til, at klagerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. I den forbindelse bemærkes, at klageren efter det oplyste ikke har været afskåret fra at kontakte de danske myndigheder på et tidligere tidspunkt og inden for 12 måneders fristen. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at forholdene i Myanmar nu er forværrede. Flygtningenævnet finder ikke, at bortfaldet af opholdstilladelsen udgør et uforholdsmæssigt indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Flygtningenævnet har i den forbindelse foretaget en samlet proportionalitetsafvejning. I afvejningen har nævnet blandt andet lægt vægt på, at klageren har opholdt sig i Danmark i 2007-2017, at han har arbejdet i Danmark, at han ikke længere har sin nærmeste familie i Danmark og at han er født og opvokset i Myanmar, hvor han har sin familie. Flygtningenævnet finder tillige, at klageren selv har valgt at begrænse sine personlige, sociale og økonomiske bånd til Danmark, og at han selv har valgt at udøve sit familieliv i Myanmar. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Løbenummer: Myan/2022/1/AJNI
