Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en spontansag vedrørende en mandelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og efter det oplyste ateist. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at få problemer med de iranske myndigheder som følge af, at han har været i kontakt med en ateistisk gruppe og i den forbindelse har udført ateistiske aktiviteter i Iran. Han har til støtte herfor henvist til, at han i [2017-2019] i forbindelse med et besøg i Iran havde deltaget i et møde i en lejlighed, hvor hans computer fortsat var. Det pågældende sted blev ransaget, hvorved de iranske myndigheder kom i besiddelse af ansøgerens computer samt flyers og øvrigt materiale, som var islam- og regimekritisk. Myndighederne opsøgte ansøgerens mor, hvor de ransagede hendes hjem, tog ansøgerens computer og spurgte efter ham. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i Iran i [2007-2009] blev fængslet og idømt en betinget dom af [6-8] års fængsel og [antal] piskeslag som følge af sin deltagelse i demonstrationer, som var rettet mod den iranske republik. Endelig har ansøgeren henvist til, at han for nylig har delt regimekritiske opslag omhandlende den nuværende situation i Iran. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren flyttede til Norge i [2008-2010] og derfra til Danmark i [2014-2016], hvor han siden har opholdt sig. Ansøgeren har under sine ophold i Norge og Danmark været i Iran [4-6] gange, senest i [2015-2017] i 2-3 uger og [2019-2022] i 7-8 dage. Han er ind- og udrejst legalt alle gange. Ansøgeren har først søgt asyl [i foråret] 2021 i forbindelse med, at hans opholdstilladelse under en [opholdstilladelse] er udløbet. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgerens forklaring om ateistiske aktiviteter i Iran ikke fremstår overbevisende. Flygtningenævnet tiltræder herunder, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren valgte at indrejse i Iran medbringende sin computer med regimekritisk materiale til trods for, at han har oplyst, at han kunne tilgå oplysningerne fra en server i Iran, og at ansøgeren skulle have udført sådanne online aktiviteter uden efterfølgende at kunne fremvise dokumentation herfor, ligesom det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren valgte at udrejse legalt, hvis myndighederne forinden var kommet i besiddelse af gruppens materiale, herunder ansøgerens computer. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse yderligere til, at ansøgeren trods forklaringen om at være efterstræbt af de iranske myndigheder valgte at ansøge om og i øvrigt fik udstedt nyt iransk nationalitetspas på den iranske ambassade i Danmark [i vinteren] 2021 uden i den forbindelse at opleve problemer. Det fremstår endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke siden [2017-2019] har udført regimekritiske aktiviteter forbundet med ateisme. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring angående det nævnte asylgrundlag. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, som følge af en dom fra [2008-2010]. Som også anført af Udlændingestyrelsen er det [12-14 år] siden, at ansøgeren blev idømt straffen, og ansøgeren har efterfølgende problemfrit kunne ind- og udrejse legalt af landet. Ansøgerens nylige aktiviteter på [social medie] i tilknytning til de nuværende uroligheder i Iran er foregået under et andet navn end ansøgerens og findes endvidere ikke at være af en sådan karakter eller at have et sådant omfang, at ansøgeren derved må antages at være kommet i et modsætningsforhold til det iranske styre. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Iran/2022/54/SCH
