Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Polen i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der af de polske myndigheder har fået udstedt et visum, som udløb mindre end seks måneder inden, han ansøgte om asyl i Danmark. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Polen. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren var i besiddelse af et gyldigt visum til Polen, da han indgav ansøgning om asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Polen er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 2, og at Polen dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Polen [i efteråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at overbelastningen af det polske asylsystem kan påvirke både adgangen til asylsagsproceduren samt længden heraf og modtageforholdene, herunder adgangen til social- og sundhedsfaglig støtte og behandling, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker hertil, at der ikke kan antages at være sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller i modtageforholdene i Polen, at klageren ved en overførsel til Polen risikerer at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel 4. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de polske myndigheder den 25. februar 2022 oplyste til samtlige medlemsstater, at alle overførsler til Polen i medfør af Dublinforordningen blev suspenderet på grund af situationen i Ukraine. Den 23. juni 2022 oplyste Polen imidlertid, at Polen fra den 1. august 2022 atter ville modtage Dublinoverførsler. Flygtningenævnet bemærker, at der gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i EU’s ovennævnte charter, i Flygtningekonventionen og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der foreligger heller ikke for nævnet oplysninger om, at Polen ikke efterlever sin tilkendegivelse af 23. juni 2022. Flygtningenævnet finder videre, at det på baggrund af det for nævnet foreliggende baggrundsmateriale ikke kan antages, at asylproceduren eller modtageforholdene i Polen ikke lever op til de nævnte krav. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er en sådan tvivl om forholdene for asylansøgere i Polen, at der er væsentlige grunde til at tro, at Polen ikke efterlever sine internationale forpligtelser. Det af klageren anførte om, at han frygter at blive udsat for diskrimination i Polen på baggrund af sin nationalitet kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder, at denne frygt beror på hans egen formodning og at de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder AIDA, Country Report: Poland 2021 update, af maj 2022, taler imod, at der skulle bestå en sådan fare. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Polen har tiltrådt Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og der er ikke holdepunkter for at tro, at Polen ikke lever op til sine internationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at asylansøgere i Polen risikerer at blive frihedsberøvet i alle faser af asylproceduren, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet finder, at der ikke kan antages at foreligge en sådan risiko for arbitrær fængsling. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af AIDA, Country Report: Poland 2021 update, af maj 2022, at størstedelen af asylansøgerne i Polen ikke frihedsberøves. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Polen er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Polen, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Pole/2022/6/imbs
