Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har været tilknyttet partiet Wahdat i et par år fra 1992. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin stedmor. Han har til støtte herfor oplyst, at hun i 1996/1997 lod nogle folk komme ind i deres hjem. De tog ansøgeren med og holdt ham indespærret under en trappe. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af personer fra Wahdat-partiet. Han har til støtte herfor oplyst, at han blev fængslet og truet af en kommandant fra partiet i perioden 1992 til 1995. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles familie og en mand, som hendes ægtefælle skulle have været gift med. Han har til støtte herfor oplyst, at han er flygtet med sin ægtefælle uden hendes families tilladelse, og at hun var lovet væk til en anden mand. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder, fordi han er flygtet fra Afghanistan med sin ægtefælle uden hendes families accept. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiverne til grund. For så vidt angår den af ansøgeren påberåbte konflikt med partiet Wahdat har nævnet navnlig lagt vægt på, at der er tale om en konflikt, der ligger mere end 25 år tilbage i tiden, og at ansøgeren ikke har oplevet problemer siden, herunder i forbindelse med sine ganske vist korterevarende ophold i Afghanistan i 2009, 2012 og 2018. Der foreligger således ikke oplysninger om, at ansøgeren fremstår særligt profileret i forhold til partiet. Flygtningenævnet lægger på denne baggrund til grund, at der er tale om en afsluttet konflikt. Den omstændighed, at Taliban nu har magten i Afghanistan, og at Wahdat og Taliban angiveligt nu har et samarbejde, kan i lyset af de ovennævnte forhold ikke føre til en anden vurdering, herunder heller ikke i forhold til bedømmelsen af asylgrundlaget i ansøgerens oprindelige opholdstilladelse fra 2001. For så vidt angår den af ansøgeren påberåbte konflikt med sin svigerfamilie, [navn på mand, som ansøgerens nuværende ægtefælle skulle have været gift med] og de afghanske myndigheder i anledning af hans giftermål med [sin nuværende ægtefælle] i 2012 efter skilsmissen fra sin hidtidige ægtefælle samme år, har nævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om denne konflikt fremstår divergerende, usammenhængende og udbyggende vedrørende væsentlige forhold. Nævnet har – i lighed med Udlændingestyrelsen – lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor vielsen med [sin nuværende ægtefælle] fandt sted, og om ansøgeren og [hans nuværende ægtefælle] boede på det samme hotel under flugten. For så vidt angår den af ansøgeren påberåbte verserende konflikt med myndighederne har nævnet desuden lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt kun han eller – som senere forklaret – både ansøgeren og [hans nuværende ægtefælle] blev fængslet. Nævnet finder, at dette er en central oplysning til belysning af asylmotivet, som burde være fremkommet på et tidligere tidspunkt end sket. Også ansøgerens forklaring om omstændighederne i forbindelse med, at [navn på mand, som ansøgerens nuværende ægtefælle skulle have været gift med] ønskede at blive gift med [ansøgerens nuværende ægtefælle] fremstår noget usammenhængende for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår [navn på mand, som ansøgerens nuværende ægtefælle skulle have været gift med] anmodede om hendes hånd, og ansøgerens svigerfars stillingtagen til ægteskabet. Som også fremhævet af Udlændingestyrelsen taler den omstændighed, at [ansøgerens nuværende ægtefælle] den [dato i foråret] 2018 kontaktede sin forældre, også i nogen grad imod, at der skulle bestå et modsætningsforhold til forældrene. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren har en konflikt med sin stedmor, har nævnet lagt vægt på de omstændigheder, der er fremhævet af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [dato i foråret] 2021. Sammenfattende finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke gennem sine forklaringer og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at ansøgeren vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og idet de generelt vanskelige forhold i Afghanistan, herunder særligt for hazaraer, ikke i sig selv kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Afgh/2022/72/DH.
