Nævnet meddelte i november 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra landsbyen […], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste som asylmotiv oprindeligt til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede sin afdøde ægtefælles bror, [A’s], søn, [B], der ville giftes med ansøgeren for derefter at slå hende ihjel for at arve hendes ejendom i Kabul. Ansøgeren oplyste til støtte herfor, at hun fem-seks år forud for sin udrejse af Afghanistan flyttede ind hos sin svoger, idet hendes svigersøn og datter, som hun indtil da havde boet hos, udrejste til Pakistan og derefter til Danmark. Svogerens husstand bestod ud over svogeren af dennes ægtefælle, [C], datteren [D] og sønnen [B]. Ansøgeren havde mange år forinden arvet halvdelen af ejendommen fra sin afdøde ægtefælle, og umiddelbart inden svogerens død overdrog han også den anden halvdel af ejendommen til ansøgeren. Efter svogerens død ønskede dennes søn, [B], at sælge ejendommen og planlagde at indgå ægteskab med ansøgeren og derefter slå hende ihjel for derved at arve ejendommen. Umiddelbart forud for sin udrejse af Afghanistan og med det formål at skaffe penge til udrejsen overdrog ansøgeren ejendommen til sin afdøde ægtefælles ven. Den pågældende hjalp efterfølgende ansøgeren med at udrejse. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være alene uden et mandligt netværk. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er enke, og at hendes eneste barn, en datter, siden 2010 har opholdt sig med sin ægtefælle og børn i Danmark. Ansøgeren har i Afghanistan ingen slægtninge på sin egen side. Ansøgeren har tidligere opholdt sig hos sin afdøde ægtefælles bror, [A’s], familie, men der var, særligt efter svogerens død omkring 2014, tale om et problematisk forhold. Ansøgeren har desuden ikke siden sin udrejse af Afghanistan været i kontakt med sin afdøde svogers familie. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er enke, at hendes eneste barn opholder sig i Danmark, at hun i Afghanistan ikke har slægtninge på egen side, og at hun derfor ved tilbagevenden til Afghanistan må anses som en enlig kvinde uden mandligt netværk. På den baggrund og efter oplysningerne om den aktuelle situation i Afghanistan, herunder de foreliggende oplysninger om enlige kvinders retsstilling i Afghanistan, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun har behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør at udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2022/70/tps.
