Nævnet hjemviste i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Syrien. Klageren er født og opvokset i [landet A] men boede nogle år i Syrien, da han var mindreårig. Da klageren var 16 år gammel, flyttede han og hans familie til [B], Rif Damaskus, Syrien, hvor han boede frem til sin udrejse af Syrien i 2013. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2014/2015] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede den generelle situation i Syrien, da det ikke er muligt at leve i Syrien, og fordi han frygtede at blive slået ihjel, kidnappet eller undertrykt. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 2021/2022] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Syrien, idet der stadig indtræffer tilfældige kidnapninger, og befolkningen stadig bliver slået ihjel af myndighederne. Herudover frygter klageren fattigdom samt den stigende kriminalitet i Syrien. Yderligere frygter klageren, at de syriske myndigheder betragter ham som en forræder, idet myndighederne betragter folk, der er udrejst, som politiske modstandere. Til støtte herfor har klageren oplyst, at sikkerhedstjenesten anholder tilfældige mennesker for forhold, de ikke har foretaget, og at disse mennesker ikke ved, om de nogensinde bliver løsladt igen. Klageren frygter derudover at blive udsat for overgreb, idet han har familiemedlemmer, der er profilerede modstandere af regimet. Til støtte herfor har klageren oplyst, at et familiemedlem blev anholdt i 2014, da han indrejste i Syrien, formentlig grundet navneforveksling, og at denne slægtning stadig er forsvundet. Klageren frygter også for sin families sikkerhed, særligt for sine to sønner, der er i den militærpligtige alder. Klagerens advokat har på nævnsmødet nedlagt subsidiær påstand om, at klageren skal meddeleles konsekvensstatus, som følge af at klagerens søn [C], der er født [i] 1996, [i vinteren 2014/2015] blev meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet sønnen var i den militærpligtige alder. Klageren boede i Syrien sammen med sønnen. De udrejste sammen [i vinteren 2012/2013] og forsatte deres rejse sammen, indtil de sammen indrejste i Danmark [i sommeren] 2014, hvorefter de blev indkvarteret i samme asylcenter. Klagerens advokat har principalt påstået, at Flygtningenævnet tager stilling til overnævnte på nævnsmødet og subsidiært, at sagen hjemvises med henblik på stillingstagen hertil i Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har nedlagt påstand om, at Flygtningenævnet tager stilling til konsekvensstatusspørgsmålet, herunder hvilken betydning det har for klagerens nuværende forlængelsessag. Flygtningenævnet finder på baggrund af klagerens nye påstand, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen, således at der tages stilling til, hvorvidt klageren i forbindelse med sønnens sag skulle have været meddelt konsekvensstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og i givet fald, hvilken betydning dette vil få for klagerens nuværende forlængelsessag. Flygtningenævnet hjemviser derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2022/127/ajni
