Nævnet omgjorde i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger samt hendes to børn fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [landsby], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014 sammen med sine to børn og nu afdøde ægtefælle, og at de [i vinteren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i vinteren] 2022 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun og hendes nu afdøde ægtefælle kom til Danmark sammen med deres to børn på grund af borgerkrigen i Syrien, som fortsat finder sted, at de mistede flere familiemedlemmer, og at de blev forfulgt af myndighederne. Hun har endvidere henvist til, at hendes mand havde været offentligt ansat, at han havde forladt sin stilling uden tilladelse, at han var efterlyst af det hemmelige politi, og at han risikerede henrettelse, og at de alle kommer til at lide samme skæbne, hvis de sendes tilbage til Syrien. Klageren har yderligere henvist til, at hun som følge af sin deltagelse i demonstrationer i Danmark og sine aktiviteter på de sociale medier, herunder [socialt medie], har eksponeret sig selv som værende modstander af styret i Syrien. Klageren har i advokatindlæg modtaget i Flygtningenævnet [i sommeren] 2021 og [sommeren] 2022 nedlagt påstand om, at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2 (på grund af individuelle forhold). Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerens nu afdøde ægtefælle var offentligt ansat som [stilling] i det statslige [arbejdsplads] i Syrien, og at han havde forladt sin stilling uden tilladelse. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår de generelle forhold i Syrien, herunder forholdene i Damaskus og Rif Damaskus. Det fremgår af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft. Det fremgår dog af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020, men det fremgår ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet finder herefter og under hensyn til, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder, og at offentligt ansatte ved en tilbagevenden til Syrien derfor risikerer i hvert fald overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal finder, at klageren som følge af sin deltagelse i demonstrationer i Danmark og sine aktiviteter på de sociale medier, herunder [socialt medie], selv om de ikke er omfattende, i et vist omfang har eksponeret sig som værende modstander af styret i Syrien. Flygtningenævnets flertal finder under henvisning hertil og til, at hun som ægtefælle til en offentligt ansat, der har forladt sin stilling uden tilladelse, og under hensyn til det anførte forsigtighedsprincip, risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer herefter Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2020, således at klageren og hendes medfølgende børn meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/120/SCH
