Nævnet stadfæstede i juli måned 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæstede [i vinteren] 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag og statusændringssagen henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive slået ihjel af de syriske myndigheder eller en af de andre grupperinger, som er en del af krigen i Syrien. Klageren anførte til støtte herfor, at hans lægeklinik blev udsat for bombardement i [sommeren] 2012. Et par dage efter bombardementet blev klageren stoppet af de syriske myndigheder og Folkekomitéen ved en kontrolpost og bedt om at udlevere oplysninger om sine patienter. Klageren nægtede at udlevere disse oplysninger, og han blev herefter tilbageholdt i to timer. Klageren blev tilbageholdt af de syriske myndigheder to gange. Han blev desuden tilbageholdt kortvarigt af Folkekomitéen [i efteråret] 2014. Folkekomitéen ville have ham til at videregive oplysninger om hans patienter. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse til støtte for sit asylmotiv anført, at han og hans kollegaer på hospitalet i [by] blev tilbageholdt af de syriske myndigheder i to til tre dage. Klageren har endvidere anført, at de syriske myndigheder begyndte at anholde alle de læger, der havde arbejdet på hospitalet. Klageren har derudover anført, at han har fået at vide fra sin familie, at efter klagerens udrejse opsøgte myndighederne familiens bopæl og spurgte efter klageren. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive anholdt, tortureret og slået ihjel ved en tilbagevenden til Syrien som følge af, at hans bror er efterlyst. Klageren har til støtte herfor anført, at hans bror blev efterlyst [i efteråret] 2014, og at myndighederne opsøgte familiens bopæl for at finde klagerens bror. Klageren talte med myndighedspersonerne, og han fik en pose over hovedet og blev taget med til afhøring om sin brors opholdssted. Klageren var tilbageholdt i to dage, og blev bedt om at kontakte sin bror og fortælle ham, at han skulle komme tilbage til Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren] 2021, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke længere er grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus. Spørgsmålet er herefter, om klageren har sandsynliggjort, at han på grund af individuelle omstændigheder er i risiko for at blive udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund, herunder hans forklaring om, at han arbejdede som læge i Syrien, hvor han havde en privat lægepraksis. Han arbejdede endvidere som læge på et offentligt hospital, hvor han på et tidspunkt blev tilbageholdt sammen med hospitalets øvrige læger. Det lægges efter klagerens forklaring til grund, at han i to tilfælde har været tilbageholdt af de syriske myndigheder, som efter afhøring af ham har ladet ham gå igen, og at han ikke under disse afhøringer har været udsat for fysiske overgreb. Der kan ikke lægges vægt på klagerens udbyggende forklaring om hvor længe, han har været tilbageholdt, ligesom der ikke kan lægges vægt på klagerens divergerende forklaring om, hvornår og i hvilket omfang hans familie har været opsøgt af de syriske myndigheder efter hans udrejse. Der lægges vægt på, at klageren ikke i Syrien har været opsøgt af myndighederne, herunder på sin bopæl, og det forhold, at personer fra myndighederne umiddelbart efter hans udrejse har opsøgt hans familie for at spørge efter ham, kan ikke føre til nogen ændret vurdering. Endelig lægges der vægt på, at klageren udrejste legalt af Syrien uden at opleve problemer med myndighederne. Klageren findes således efter en samlet vurdering ikke at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder, at han som følge af sine konkrete og individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, tiltræder Flygtningenævnet endvidere, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8.”Løbenummer: Syri/2022/119/SCH
