Nævnet omgjorde i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger samt [antal] børn fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 15/16] sammen med sine tre børn som familiesammenført med sin daværende ægtefælle, og at klageren og hendes tre børn [i sommeren] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I vinteren 19/20] klagede DRC Dansk Flygtningehjælp til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsen afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. [I sommeren] 2020 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsen afgørelse [fra sommeren 2017]. [I sommeren] 2021 besluttede Flygtningenævnet af egen drift at genoptage klagerens sag til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde på baggrund af nye oplysninger om forholdene for offentligt ansatte i Syrien. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for alvorlige overgreb eller vilkårlig frihedsberøvelse, idet hun, uden en forudgående tilladelse, har forladt sin offentlige stilling som lærer i Syrien. Klagen har videre henvist til, at hun er i risiko for at komme i myndighedernes søgelys, såfremt hun vender tilbage til Syrien, idet hun i Syrien fortsat er registret som gift med sin tidligere ægtefælle, der ligeledes er eftersøgt af de syriske myndigheder, idet han efter det oplyste har været genindkaldt til militæret. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren i [årstal] blev uddannet som lærer, at hun har arbejdet som offentligt ansat folkeskolelærer i Aleppo i Syrien, og at hun forlod denne stilling uden tilladelse. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren udrejste illegalt af Syrien, og at hun derefter i [land A] underviste syriske børn på en skole, som er i opposition til regimet i Syrien. Desuden er klagerens ældste søn fyldt 18 år og er dermed i den militærpligtige alder i Syrien. Det fremgår af Flygtningenævnets ældre baggrundsoplysninger, at kun offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft. Af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021 fremgår, at der kan udstedes amnesti til offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020. Under hensyn til det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, er det imidlertid nævnets opfattelse, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at Udenrigsministeriets høringsnotat af 9. december 2021 alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt, og at notatet ikke i øvrigt er støttet af andre baggrundsoplysninger, herunder hvordan amnestireglerne er implementeret i praksis. Flygtningenævnet er ligeledes opmærksom på, at det tillige fremgår af høringssvaret, at myndighederne fortsat retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, efter amnestireglerne er udstedt. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der efter baggrundsoplysningerne hersker vilkårlighed i behandlingen af borgerne i Syrien. I forhold til bedømmelsen af, om klageren kan forventes at opnå amnesti for at have forladt en offentlig stilling må det også tages i betragtning, at klageren er udrejst af landet illegalt, og at klagerens ældste søn, som nu er i den militærpligtige alder, ved at opholde sig i Danmark har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Disse kumulative forhold indebærer en øget risiko for, at amnestireglen ikke vil blive efterlevet i praksis af de syriske myndigheder over for klageren. Herefter og henset til, at klageren i [land A] har været ansat på en skole, der er kritisk overfor det syriske regime, og at hun derfor risikerer at blive betragtet som værende i opposition til regimet, finder Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at være efterstræbt af de syriske myndigheder, hvorfor hun og hendes to medfølgende børn meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/117/ACA
