Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim født og opvokset i [by], Jerusalem, Vestbredden. Han har siden [16-18 år] alderen boet i [by], Jerusalem, Vestbredden. Ansøgeren har været medlem af Fatah Befrielsesbevægelse fra han var 19 år til 21 år, og deltog i mange demonstrationer i denne periode. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de israelske myndigheder vil arrestere ham på ubestemt tid, idet han har forsøgt at krydse en mur bygget af de isra-elske myndigheder, som adskilte Jerusalem, og i denne forbindelse har han været tilbageholdt. Han er derfor kendt af myndighederne, og han frygter at blive anholdt administrativt på ubestemt tid af myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at de israelske myndigheder bygede en mur, da han var [16-18 år], hvilket medførte, at han ikke længere kunne komme tilbage til sin tidligere bopæl. Han forsøgte derfor at krydse muren, og blev i den forbindelse tre gange arresteret og tilbageholdt af de israelske myndigheder. Første gang blev han idømt [antal] dages fængsel, hvoraf han afsonede [antal] dage. Omkring [antal] år senere blev han for anden gang anholdt og idømt [antal] måneders fængsel, som han afsonede. Omkring [antal] år senere blev han for tredje gange anholdt og idømt [antal] måneders fængsel. Han har endvidere været anholdt af de israelske myndigheder, som mistænkte ham for at have stjålet en bil. Han var i den forbindelse tilbageholdt i en uge. Han har modtaget syv indkaldelser fra den israelske efterretningstjeneste, hvor han alle gangene mødte op og blev tilbageholdt. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter det palæstinensiske selvstyre, som seks gange har indkaldt ham til at møde hos den palæstinensiske sikkerhedstjeneste, hvor han hver gang er blevet afhørt om de samme ting, som han er afhørt om af den israelske efterretningstjeneste. Han er bange for, at sikkerhedstjenesten vil anholde og torturere ham, således som det skete den [i sommeren] 2021, hvor en af hans bekendte blev dræbt. Han har efterfølgende ytret sig kritisk om den palæstinensiske regering på internettet, hvorefter han er blevet truet af en officer fra den palæstinensiske sikkerhedstjeneste, som [i sommeren] 2021 og senere [i efteråret] 2021 kontaktede ham via sms og telefonopkald med trusler mod ham. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter at skulle betale erstatning på baggrund af en motorcykelulykke, som hans ven var involveret i på ansøgerens motorcykel. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til, at han frygter for konsekvenserne ved en retssag, herunder erstatningskrav fra forsikringsselskabet samt den stressfulde proces ved at skulle gennem en retssag. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens begrundelse for, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt., idet han er registreret ved UNRWA på Vestbredden. Ansøgeren er derfor som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet er endvidere enig i Udlændingestyrelsens begrundelse for, at ansøgeren ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt., og at han derfor ikke automatisk er berettiget til konventionsstatus i Danmark som følge heraf. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med det palæstinensiske selvstyre til grund, idet hans forklaring herom er udbyggende og utroværdig. Han har således til sin asyl-samtale den [i sommeren] 2021 oplyst, at han på et tidspunkt var tilbageholdt af det palæstinensiske selvstyre i 6-7 måneder, hvilket han ikke har oplyst om under sin oplysnings- og mo-tivsamtale den [i efteråret] 2018 trods den anledning og mulighed, som han har haft hertil. Han har endvidere under sin oplysnings- og motivsamtale oplyst, at han aldrig har været anholdt i forbindelse med sin deltagelse i demonstrationer, og at han aldrig har oplevet konflikter som følge af denne deltagelse, herunder indkaldelser til afhøring, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han i flere tilfælde har været tilbageholdt. Endelig har ansøgeren forklaret forskelligt om sin alder på det tidspunkt, hvor han meldte sig ind i Fatah. Han har således under sin oplysnings- og motivsamtale oplyst, at han var [18-20], da han tilsluttede sig Fatah, mens han under nævnsmødet har oplyst, at han var [16-18 år]. Det er Flygtningenævnets samlede vurdering, at ansøgerens udbyggende forklaringer om sin påståede konflikt med det palæstinensiske selvstyre er utroværdige, og fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har ved denne vurdering endvidere lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt på eget pas. Han indrejste i Danmark [i vinteren 16/17], og søgte først om asyl den [i efteråret] 2018 i forbindelse med, at han blev udvist administrativt som følge af, at han opholdt sig ulovligt i Danmark, og at han havde arbejdet ulovligt i Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har noget asylbegrundende modsætningsforhold til det palæstinensiske selvstyre. Der er derfor ikke nogen asylbegrundende årsag til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Vestbredden. Ansøgeren kan på den baggrund ikke meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: stat/2022/5/ROZ
