Nævnet hjemviste i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Rusland. Sagen er sambehandlet med Rusl/2022/12. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den kvindelige ansøger er etnisk armener og kristen ortodoks af trosretning fra Rusland. Ansøgeren boede i [en by i Rusland] i en årrække forud for udrejsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger er etnisk armener fra Rusland. Ansøgeren boede i [en by i Rusland] i en årrække forud for udrejsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive slået ihjel på grund af en konflikt med politiet og et lokalt parlamentsmedlem. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at ansøgerens ægtefælle og dennes ven i 2005 modtog nogle kasser med æg fra politiet, som de skulle sælge. Æggene blev dårlige, og ansøgerens ægtefælle smed dem ud, hvorefter han skyldte politiet penge for æggene. Ansøgerne og vennen flygtede til Armenien, hvor vennen blev slået ihjel. I perioden 2005 til 2010 afbetalte ansøgerens ægtefælle al gælden til politiet. Politiet opkrævede herefter penge for, at ansøgerne kunne få lov til at drive deres virksomhed i Rusland. I 2012 nægtede ansøgerens ægtefælle at betale pengene til politiet. [I vinteren 11/12] blev ansøgerens datter påkørt af politiet. Ansøgerens datter stod i skolegården, da en bil ramte hende, og hun blev indlagt med hjernerystelse. Ansøgerens ægtefælle blev truet med, at næste gang han ikke betalte, ville hans familiemedlemmer blive slået ihjel. Ansøgerens ægtefælle blev i 2014 blev afpresset af to politibetjente. Ansøgerens ægtefælle blev tvunget til at tage imod to paller med ost, som ægtefællen skulle sælge for politiet. Ansøgerens ægtefælle nægtede at sælge osten, og han blev udsat for vold af politiet, hvorefter han indvilligede i at sælge osten. Ansøgerens ægtefælle anmeldte herefter politiet for korruption til et parlamentsmedlem, og han viste politiets falske dokumenter til parlamentsmedlemmet. Ansøgerens ægtefælle blev tilbageholdt af politiet og bedt om at aflevere de falske dokumenter til politiet. Ansøgerens ægtefælle ønskede derfor at få de falske dokumenter tilbage fra parlamentsmedlemmet. Dette nægtede parlamentsmedlemmet imidlertid. Parlamentsmedlemmet havde sendt sagen videre til anklagemyndigheden, og hvis sagen blev trukket tilbage, ville det skade parlamentsmedlemmets renommé. Parlamentsmedlemmet vil derfor slå ansøgeren og ansøgerens ægtefælle ihjel for at rense sit navn. Ansøgerens ægtefælle blev herefter tilbageholdt af politiet i seks dage. Efter seks dage blev ansøgerens ægtefælle kørt hjem. Ansøgerens ægtefælle havde blå mærker på kroppen og i ansigtet. Under tilbageholdelsen truede politiet med at ansøgerne ville blive slået ihjel, hvis ikke de trak anmeldelsen tilbage. Den kvindelige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive nedgjort på grund af sin etnicitet. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at armenere bliver behandlet som andenrangsborgere. Den kvindelige ansøger har derudover som asylmotiv henvist til, at ansøgernes 17-årige søn er blevet indkaldt til militærtjeneste, og at han frygter at blive tvunget til at deltage i krigen i Ukraine og blive tvunget til at begå overgreb mod andre. Der har under Udlændingestyrelsens behandling ikke været afholdt en samtale med den mandlige klager på grund af hans helbredsmæssige forhold. Den mandlige klager har således som følge af disse helbredsmæssige forhold ikke afgivet nogen selvstændig forklaring under sagens behandling, men har under nævnsmødet overværet den kvindelige klagerens forklaring, og herunder været i stand til at supplere med sin forklaring på en række punkter. Advokaten har i sit indlæg for Flygtningenævnet som nyt asylmotiv gjort gældende, at ansøgernes søn risikerer at blive tvangshvervet til militærtjeneste i Rusland og sendt til fronten i Ukraine. Advokaten har i den forbindelse som dokumentation fremlagt en indkaldelse [dateret i vinteren 20/21], hvoraf fremgår, at ansøgernes søn er blevet indkaldt til russisk militærtjeneste. Flygtningenævnet finder, at dette asylmotiv bør behandles i to instanser, også af hensyn til andre sager, hvor dette asylmotiv kan forventes at blive gjort gældende. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det bør undersøges nærmere, i hvilket omfang tvangshvervning til russisk militærtjeneste forekommer. Flygtningenævnet bemærker herved, at nævnet ikke er i besiddelse af relevante baggrundsoplysninger om militærtjeneste i Rusland i relation til den aktuelle situation vedrørende den russiske invasion og krigsførelse i Ukraine. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til Udlændingestyrelsen.” rusl/2022/11/EDO
