Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 1994 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, jf. § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for overtrædelse af § 288, stk. 1, nr. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, § 123 samt § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, jf. lov om våben og eksplosivstoffer § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1., og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Irak. Klageren er etnisk [etnicitet] [, tilhører en særlig gren af islam og kommer] fra Bagdad, Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af de irakiske myndigheder, idet han er i et modsætningsforhold til myndighederne. Klageren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han har aftjent militærtjeneste i Saddam Husseins regeringstid i perioden fra 1982 og frem til 1990, hvor han [havde en højtstående rang] på [arbejdssted] som [titel]. Klageren har videre til støtte for sit asylmotiv anført, at han fra 1990 og de efterfølgende fem år har været tilfangetaget af amerikanere i Saudi Arabien. Saddam Hussein beordrede, at alle tilbageholdte irakere i Saudi Arabien skulle henrettes ved tilbagevenden til Irak. Klageren indrejste i Irak i 2014, hvor han blev tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb i seks dage af de irakiske myndigheder. Klageren har endelig til støtte for sit asylmotiv anført, at de irakiske myndigheder i forbindelse med hans løsladelse i 2014 sagde til klageren, at han ved en tilbagevenden til Irak vil blive henrettet. Klageren har under sin oprindelige asylsag oplyst, at hans uddannelse har bestået i, at han har gået i primary school fra 1974 -1981 og derefter på International School fra 1981 - 1985, og at sidstnævnte skoleophold ikke blev fuldført. Disse anførte omstændigheder er i modstrid med klagerens forklaring under nærværende asylsag om, at han har læst medicin på [uddannelsessted] fra 1983 til 1990, og at han på den baggrund har opnået færdigheder, som han har anvendt til arbejde på [arbejdssted]. Klageren har for Flygtningenævnet oplyst, at han begyndte at læse medicin og teknologi på universitet i en alder af [under 18 år]. Han har ikke kunnet redegøre nærmere for de fag, han angiveligt skulle have haft på medicinstudiet, eller for almindelige og grundlæggende medicinske og kemiske termer. På denne baggrund og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at klagerens forklaring om, at han [havde en højtstående rang] i den irakiske hær under Saddam Husseins styre, og at han har arbejdet med [arbejdssted] må tilsidesættes. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge til grund, at eventuel medicinsk behandling i Danmark i 2014, efter klagerens angivelige ophold i Irak, har baggrund i ovennævnte forhold. Klagerens anmodning om, at sagen udsættes med henblik på, at der indhentes sådanne oplysninger, tages således ikke til følge. Herefter og da Flygtningenævnet tiltræder, at de generelle forhold i Irak ikke er asylbegrundende, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 31.” Irak/2022/19/MMAD
