Nævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Sverige i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der havde opholdstilladelse i Sverige. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens særlige tilknytning til Danmark samt den begrænsede adgang til gratis specialistbehandling i Sverige. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren på tidspunktet for klagerens ansøgning om asyl i Danmark var i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Sverige. Opholdstilladelsen var gyldig til og med [foråret 2022]. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Sverige er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, og at Sverige dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Sverige [i foråret 2022] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. For så vidt angår det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte vedrørende klagerens manglende adgang til [specialistbehandling] i Sverige, bemærker nævnet, at Sverige har tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen samt EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at Sverige, herunder de svenske myndigheder såvel som den svenske lovgivning, ikke lever op til de internationale forpligtelser, som Sverige har tiltrådt. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte, om at klageren ikke er i stand til at betale for eventuel [specialistbehandling] i Sverige, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker hertil, at det følger af AIDA Country Report: Sweden, 2021 update, side 83, at de svenske myndigheder tilbyder adgang til en gratis lægeundersøgelse og nødvendig lægehjælp til asylansøgere. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Sverige ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Sverige, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det forhold, at klageren ved deltagelse i en række demonstrationer og events i Danmark har opbygget en tilknytning til samt et netværk i Danmark, finder Flygtningenævnet ikke kan føre til, at klagerens asylansøgning skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”Løbenummer: Dub-Sver/2022/6/jnsa
