Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Østrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublin-forordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Dan-mark, blandt andet til klagerens helbredsmæssige forhold samt, at klageren følte sig forfulgt af den russiske efterretningstjeneste. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter regler-ne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om inter-national beskyttelse i Østrig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Østrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Østrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Østrig [i efter-året] 2021 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2021 har oplyst, at han frygter den russiske ef-terretningstjeneste FSB, herunder at klageren har følt sig overvåget af russisktalende asylansøgere, be-mærker nævnet, at klageren må henvises til at søge de østrigske myndigheders beskyttelse, og nævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ikke vil kunne opnå den relevante beskyttelse. For så vidt angår oplysningerne om klagerens helbredsmæssige tilstand, herunder klagerens psykiske ud-fordringer, selvmordsforsøg samt, at klageren under sit ophold i Østrig blev diagnosticeret med en sindslidelse, bemærker nævnet, at det ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således, at klageren vil kunne få den fornødne sundhedsbehandling i Østrig. Nævnet bemærker endvidere, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2021 har oplyst, at han ikke lider af skizofreni. Flygtningenævnet skal derudover bemærke, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for en udsendelse af klageren underretter de østrigske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, hvis klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør be-handles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgø-relse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Østr/2022/1/MLVT
