Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og shiamuslim født i Khandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes ægtefælle og svoger har arbejdet som henholdsvis [arbejdstitel] og [arbejdstitel] for amerikanerne, hvorved ansøgerens svoger er blevet slået ihjel af Taleban, og ansøgeren og hendes familie er blevet opsøgt og truet af Taleban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren og hendes familie udrejste fra Afghanistan et par dage efter, at de var blevet opsøgt af Taleban. Videre har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes tidligere nabo samt hendes søster er blevet opsøgt af Taleban efter ansøgerens udrejse, der har efterspurgt, hvor ansøgeren befandt sig. Siden Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021 er der sket et magtskifte i Afghanistan. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at siden Taleban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban’s takeover, 15. november 2021, s. 6. Tilsvarende er anført i UNHCR Guidance Note fra februar 2022, side 1, pkt. 2. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taleban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taleban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at ”In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs), mortars, and airstrikes”. Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taleban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taleban-regimet har foretaget gengældesangreb. Således anføres det i den netop nævnte rapport fra Amnesty International fra december 2021, s. 13, at ”As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killing of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities”. Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, at visse Taleban-krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for ”persons affiliated with the former government, security forces or foreign forces”, jf. EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 45 f. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at der er tale om systematisk forfølgelse af de nævnte personer fra Taleban-regimets side som sådan, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 1. I lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må der udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af klagerens konkrete risikoprofiler. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, der s. 57-101 indeholder en analyse af 18 ”particular profiles with regard to qualification for refugee status”. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens ægtefælle har arbejdet som [arbejdstitel] for [arbejdstitel], herunder farbroren, der arbejdede for de amerikanske styrker, at svogeren blev dræbt af Taleban i 2009, og at familiens hus blev opsøgt af Taleban omkring 4 dage efter drabet, hvor ansøgerens børn, [A], var [8-11] år, og [B] var [12-15] år, hvorefter ansøgeren flygtede fra Kandahar sammen med ansøgerens ægtefælle og børn. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en hverken personlig eller afledt konflikt med Taleban som følge af sin ægtefælle eller svogerens forhold. Det findes således alene at bero på ansøgerens egen formodning, at hun skulle være efterstræbt af Taleban, Herved har nævnet dels lagt vægt på, at ægtefællens og svogerens konflikt med Taleban ligger [nogle] år tilbage, dels - og særligt - at det af ovennævnte baggrundsoplysninger fremgår, at visse Taliban-krigere har udøvet gengældelsesangreb på navnlig personer, der har været tilknyttet den tidligere regering, sikkerhedsstyrker eller udenlandske væbnede styrker, Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at der er tale om systematisk forfølgelse af de nævnte personer fra Taliban-regimets side. Dertil kommer, at der ikke er oplysninger om, at Taleban har interesseret sig for eller vil interessere sig for personer som ansøgeren, hvis familiemedlemmer for mange år siden har haft en konflikt med Taleban som følge af arbejde for amerikanerne. Nævnet bemærker i den forbindelse, at der heller ikke i øvrigt foreligger oplysninger af en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at bestemte personer fra Taleban vil efterstræbe ansøgeren, som følge af ægtefællens og svogerens forhold. Det bemærkes herved, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring under oplysnings- og motivsamtalen [vinteren 20/21] til grund om, at Taleban under en telefonsamtale med ansøgerens søster på truende vis skulle have sagt, at de godt kendte ansøgerens familie, som var flygtet. Ansøgerens forklaring herom er først fremkommet i perioden efter den første samtale med Udlændingestyrelsen [vinteren 20/21] i forbindelse med ægtefælles inddragelsessag og fremstår blandt andet henset til det tidsmæssige perspektiv konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren først har indgivet sin ansøgning om asyl mere end [nogle] år efter sin indrejse til Danmark, og efter at Udlændingestyrelsen havde indledt en inddragelsessag vedrørende ansøgerens ægtefælle. Endeligt bemærker nævnet, at ansøgeren har oplyst, at hun har en bror i Afghanistan, hvorfor nævnet lægger til grund, at hun ved en tilbagevenden ikke vil være uden mandligt netværk i hjemlandet. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021.” Afgh/2022/46/mmad
