Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun, sunnimuslim af trosretning og fra [landsby] i Loghr-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tortureret og slået ihjel af Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at pågældendes far stod for udlejningen af et jordlod i Loghr, som er ejet i fællesskab med deres klan. Jordloddet er blevet udlejet til amerikanere. Taliban krævede i den forbindelse, at ansøgerens far skulle betale en andel af lejeindtægterne til dem, hvilket skabte problemer for ansøgeren og dennes familie, da klanen angav ansøgerens familie til myndighederne og beskyldte ansøgerens far for at tage penge fra lejeindtægterne og videregive disse til Taliban. Dette skabte en konflikt mellem ansøgeren samt dennes familie og [ISIL], som på det tidspunkt bekrigede Taliban. Ansøgeren flygtede fra området og tog ophold hos sin morbror i Kabul. Morbroren oplevede efterfølgende problemer som følge af ansøgerens konflikt i form af trusler fra Taliban, og morbrorens søn blev slået ihjel under et angreb mod morbrorens bolig. Ansøgeren flygtede herefter og udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har senere fået oplyst, at klanen, efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan, har angivet ansøgeren og dennes far til Taliban og beskyldt dem for at have anvendt indtægterne fra jordudlejningen til eget forbrug. Ansøgeren frygter desuden Taliban, som følge af hans brødres forhold. Hans brødre har henholdsvis været ansat i [afghansk myndighed] og af [international organisation] og har været nødsaget til at flygte fra Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerens generelle troværdighed er stærkt nedsat, da han under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2020 oplyste, at han ikke havde søgt om asyl i andre lande. Dette var i strid med sandheden, da han i 2015 havde ansøgt om asyl i [land A], der i 2017 afslog at give ansøgeren opholdstilladelse. Dertil kommer, at ansøgeren under asylsamtalen [i foråret] 2021 forklarede, at alt, hvad han har fortalt forud for asylsamtalen, var usandt, da han frygtede at blive sendt tilbage til [land A], og at han af en anden asylansøger blev rådet til ikke at fortælle sandheden om sin sag til de danske myndigheder men skulle vente med at fortælle detaljerne til han kom til [land B]. Endelig har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at hans nuværende forklaring er et mix af hans tidligere forklaringer. Om ansøgeren risikerer asylbegrundende overgreb mv. som følge af en konflikt med Taliban eller andre. Flygtningenævnet må lægge til grund, at ansøgeren har forklaret divergerende på en række helt centrale punkter om sit asylmotiv. Ansøgeren har blandt andet forklaret forskelligt om, hvem han har en konflikt med i Afghanistan. Under samtalen [i sommeren] 2017 med [myndighederne i land A] forklarede ansøgeren, at det var [ISIL], der efterstræbte ansøgeren som følge af, at ansøgeren far, der var en slags chef for landsbyen, skulle være ansvarlig for at udleje et jordstykke i Loghr til amerikanerne, så de kunne etablere en base. Under samtalen [i efteråret] 2017 med [myndighederne i land A] forklarede ansøgeren videre, at hans familie ikke havde problemer med Taliban, fordi de betalte penge til Taliban, og at der ingen fare var fra dem. Til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2020 og til asylsamtalen [i foråret] 2021 forklarede ansøgeren derimod, at det var Taliban, han havde en konflikt med. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen herom nærmere uddybet, at han flyttede til Kabul for at komme væk fra Taliban, der var i Loghr på det tidspunkt. Ansøgeren har endvidere under asylsamtalen [i foråret] 2021 forklaret, at Taliban sendte trusler til hans morbror, […], i Kabul forud for ansøgerens udrejse, fordi ansøgeren boede hos ham. At ansøgeren skulle have en konflikt med Taliban modsiges imidlertid af, at ansøgeren under asylsamtalen [i foråret] 2021 forklarede, at de daværende myndigheders efterretningstjeneste ledte efter ansøgeren og ansøgerens far, fordi de støttede Taliban med penge. Ansøgeren har endvidere forklaret modstridende om en konflikt, der skulle være opstået, efter at han kom til Kabul til sin morbror, […]. Til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen den [i foråret] 2020 forklarede ansøgeren, at da han flygtede fra Taliban, boede han hos sin morbror, […], i Kabul, som han havde været bodyguard for, og at morbroren blev dræbt 3 måneder forud for samtalen, hvorfor ansøgeren også havde en konflikt med de personer, der havde dræbt morbroren. Til asylsamtalen [i foråret] 2021 med Udlændingestyrelsen forklarede ansøgeren imidlertid, at det var en fejl, at han havde oplyst, at morbroren var blevet dræbt, da morbroren er i live i Kabul, og at ansøgeren ikke var hans bodyguard. Med hensyn til ansøgerens konflikt med ansøgerens klan, der skulle have stukket hans familie til Taliban, har ansøgeren hverken over for [myndighederne i land A] eller under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2020 oplyst noget vedrørende en sådan konflikt. Der er således tale om et asylmotiv, som ansøgeren først udbyggende er fremkommet med i forbindelse med asylsamtalen. Med hensyn til ansøgerens konflikt med Taliban som følge af morbrorens og ansøgerens brødres forhold lægger Flygtningenævnet vægt på ansøgerens generelt stærkt svækkede troværdighed. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om familiemedlemmers konflikter med Taliban hverken helt eller delvis til grund. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren tidligere har forklaret divergerende også med hensyn til hans familieforhold, herunder, hvor mange gange han har været gift, og hvorvidt han har børn. Som følge af ansøgerens væsentlig divergerende forklaringer til [myndighederne i land A] og de danske myndigheder på en række helt centrale punkter – herunder særligt om det var [ISIL] eller Taliban, ansøgeren skulle have en asylbegrundende konflikt med – sammenholdt med ansøgerens divergerende, udbyggende og på flere punkter usammenhængende og indbyrdes modstridende forklaringer, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sine asylmotiver er konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Nævnet bemærker, at det findes at være uden betydning for sagen, at oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2020 foregik via Skype på grund af de daværende corona-restriktioner, hvorved bemærkes, at ansøgeren har fået referatet oversat, ligesom han har underskrevet det uden bemærkninger. Nævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med Taliban eller andre. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb fra Taliban eller andre omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021.”Løbenummer: Afgh/2022/45/jnsa
