Nævnet omgjorde i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlæn-gelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Syrien. Han boede i [by], Rif Damaskus frem til [ef-teråret] 2012, hvorefter han flyttede til bydelen [bydel], Damaskus. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold i hjemlandet. Opholdstilladelsen blev givet med mulighed for varigt op-hold. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbageven-den til Syrien frygtede oprørsgrupperne i sit hjemområde, og at hans navn fremgik af en liste. Kla-geren arbejdede i et firma, der er privatejet. Firmaet anses for at være "offentligt ejet", idet [B] ejer det. Oprørerne anså ham derfor som tilhænger af det syriske regime. Klagerens [familiemedlem] så listen, hvoraf klagerens navn fremgik, men han ved ikke, hvordan hans [familiemedlem] fik ad-gang til at se listen. Ved en tilbagevenden til Syrien frygtede klageren at blive udsat for tortur af de syriske myndigheder, idet hans [familiemedlem] havde udført humanitært arbejde under borger-krigen. Hans [familiemedlem], [A], udførte humanitært arbejde i Syrien, hvor han hjalp familier, der havde mistet deres hjem, ligesom han også uddelte fødevarer til civile. Klageren har ikke selv udført organiseret humanitært arbejde, men [familiemedlemmets] arbejde er årsagen til, at klage-ren fremgår af sikkerhedstjenestens liste. [I foråret] 2014 ringede klagerens [familiemedlem] og fortalte ham, at han skulle forlade landet, idet han var eftersøgt grundet [familiemedlemmets] ak-tiviteter. Klageren udrejste to dage senere, og han betalte 1.000 dollars ved grænsen til Libanon for ikke at blive tjekket ved kontrolposten. [I vinteren 14/15] meddelte Udlændingestyrelsen klagerens ægtefælle og [et antal] børn opholdstilladelse som familiesammenførte. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 21/22] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at situatio-nen i Damaskus over en længere periode siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således er en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Styrelsen har således vurderet, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som føl-ge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myn-digheder, idet han i forbindelse med sit arbejde ved [firma] har haft adgang til følsomme data. Klageren har fremlagt en e-mail, hvoraf fremgår, at han er efterlyst, ligesom hans familie, der er bosat i Syrien, er blevet opsøgt af de syriske myndigheder. Klageren har endvidere henvist til, at han på [et antal] [nyhedskanaler] er fremkommet med regimekritiske udtalelser i [foråret] 2022. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring fremstår troværdig og er underbygget af de dokumen-ter, som klageren har afleveret dels til Udlændingestyrelsen og dels til Flygtningenævnet. Flygt-ningenævnet bemærker, at der heroverfor ikke kan lægges vægt på klagerens forklaring, således som den er gengivet i referatet af samtalen i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021, der i øvrigt fremtræder upræcist og selvmodsigende. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren var leder af afdelingen "[afdelingsnavn A]" i [firma]. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse også til grund, at klageren ikke var leder af afdelingen "[afdelingsnavn B]", der leverede oplysnin-ger til den syriske efterretningstjeneste. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren 5-6 måneder før sin udrejse var til en samtale med [direktøren] i [firmaet], hvor klagerens adfærd med manglende støtte til regimet blev påtalt, at klageren af sin nærmeste chef som en vennetjeneste blev advaret om samme cirka en uge før klagerens udrejse, og at klageren af [sit familiemedlem] blev advaret om, at han stod på den syriske efterretningstjenestes liste. Flygtningenævnet lægger derudover til grund, at klageren med navns nævnelse og til dels regimekritiske udtalelser har del-taget i nyhedsudsendelser på [et antal] nyhedskanaler i [foråret] 2022, og hvilke tv-klip findes på henholdsvis [sociale medier] med mellem cirka 4.000 og 16.000 visninger. Flygtningenævnet fin-der efter en samlet vurdering, at klageren har sandsynliggjort, at han som følge heraf vil være i risiko for forfølgelse fra myndighedernes side ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet finder, at der henset til klagerens stilling og ansvarsområde i [firmaet], og hvor Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren ikke har medvirket til udlevering af oplysninger eller lignende til den syriske efterretningstjeneste, ikke foreligger omstændigheder, der kan medføre udelukkelse, jf. udlændingelovens § 10. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilla-delse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 21/22], således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelo-vens § 7, stk. 1.” Syri/2022/44/CHPE
