soma20229

Nævnet meddelte i april 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Født i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunni-muslim fra Puntland, Somalia. Ansøgeren tilhører klanen [klannavn]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter sin far og hans familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far bragte hende til Somalia på en genopdragelsesrejse i 2002. Ansøgerens far vendte retur til Danmark uden ansøgeren, og ansøgeren blev i Somalia indtil omkring 2017, hvor hun flygtede ud af landet. I Somalia boede ansøgeren hos sin fars familie. Her blev hun udsat for mishandling, idet hun blandt andet blev slået, brændt med kulgløder, samt overhældt med kogende vand. Ansøgeren har ar som følge af mishandlingen. Ansøgeren blev endvidere tvangsmæssigt omskåret i Somalia. Efter ansøgerens genindrejse i Danmark, forsøgte ansøgerens far at udøve sort magi på hende. Ansøgeren har efterfølgende afskåret kontakten til sin far, idet hun ikke kan tilgive, hvad han har udsat hende for. Ansøgeren har ligeledes politianmeldt sin far for at have sendt hende på genopdragelsesrejse og for den mishandling, hun var udsat for i Somalia. Ansøgeren vil ikke føle sig sikker ved en tilbagevenden til Somalia, idet hun frygter, at farens familie finder hende. Ansøgerens far har en magtfuld position i familiens klan, hvorfor de vil gøre, som han siger. Selvom ansøgerens far har undskyldt for sin opførsel over for hende, stoler hun ikke på, at han ikke vil gøre hende fortræd. Flygtningenævnet har i det væsentlige lagt ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin far til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren - da hun var omkring [4-7 år] gammel af sin far - blev taget med til Somalia på genopdragelsesrejse, og at ansøgeren boede hos farens familie i Somalia, indtil hun var [12-15 år], hvor hun flygtede til Etiopien. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren forsøgte at komme til Danmark med hjælp fra sin mor, som indgav en ansøgning om familiesammenføring med ansøgeren, hvilket dog ikke lykkedes, da ansøgerens far fik hendes visumansøgning annulleret. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren under opholdet i Somalia blev udsat for en hårdhændet behandling af farens familie, og at hun tillige blev omskåret. Da ansøgeren kom til Danmark, flyttede hun ind hos sin mor, og hun så alene sin far få gange, idet hun fortsat var bange for ham. Ansøgeren har søgt asyl i Danmark og har i den forbindelse oplyst, at hun ikke stoler på sin far og den undskyldning, han har givet hende for det, han har udsat hende for. Ansøgerens forklaring er støttet af, at ansøgeren dels med hjælp fra [organisation] har anmeldt sin far til politiet i forbindelse med, at han forsøgte at opsøge ansøgeren under opholdet på [asylcenter], dels har ansøgeren efterfølgende via sin advokat anmeldt sin far til politiet. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren fortsat har en konflikt med sin far og dermed tillige med farens familie i Somalia, hvorfor hun ikke kan henvises til at tage ophold hos farens familie med risiko for at blive tvangsgift. Ansøgeren har forklaret, at hun ikke ved, om hendes mor har familie i Somalia. Nævnet finder ikke, at ansøgerens konflikt med sin far isoleret set er asylbegrundende, men den bevirker, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia reelt vil være enlig kvinde uden mandligt netværk. På den baggrund og efter baggrundsoplysninger vil klageren som følge heraf blive anset som tilhørende en særlig social gruppe, hvorfor hun meddeles ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Soma/2022/9/anfi